Dansktoppens nr. 1: Der er nisser overalt er i TV Syd i aften kl. 19.30

Fra venstre: Bruno Jochumsen - Sanne Mikkelsen - Ronnie Flyvbjerg Olesen - Foto: René Lind Gammelmark

To lørdage i træk har sangen Der er nisser overalt været på førstepladsen på Danmarks Radios Dansktoppen.  

I aften kl. 19.30 kommer den også på TV-Syd.

Når der falder en sten i vandet, eller i som det tilfælde, falder en god julemelodi  direkte ind på Dansktoppens første plads, så breder det sig som ringe i vandet.  Især når den er skrevet af en bankmand fra Grindsted, Bruno Jochumsen, der kun laver lidt melodier og tekster i fritiden, og synges af en frisør i Årre, Sanne Mikkelsen. Altså en sang af to amatører, der rykker forbi  garvede Dansktopkunstnere og snupper listens flotteste placering. 

TV-Syd fandt i dag denne historie særlig nok til at tage en tur til netop Sannes frisørsalon i Årre, hvor Bruno havde gjort hende stævne, for at de to kunne fortælle historien bag sangen. Sanne giver også i udsendelsen en lille smagsprøve på ”Der er Nisser Overalt” i den nye dixie-version, produceret af Ronnie Flyvbjerg Olesen fra Filskov.  

Sangen er i øvrigt også begyndt at dukke op på diverse lokalradioers Danskoplister. Bl.a. testes sagen i denne uge på Radio Tønder.

Kontorbutikken refurb banner