Hygge i Dr. Hansens Hus

Foto: Jeremy Watts

Lørdag eftermiddag havde Dr. Hansens Venner et arrangement i Dr. Hansens Hus

Kl. 15 startede Tom Michelsen der er formand for Dr. Hansens Venner med velkomst. Der var omkring 30 personer der var mødt op, og de sad hyggeligt bænket i husets stuer.

Foto: Jeremy Watts

Stig Møller spillede nogle af julens sange som de fremmødte sang med på, også selvom der var godt med juleknas på bordene foran dem. Efter ca. 45 minutter fik stemmerne en pause fra syngeriet, men så blev der lystigt talt, alt imens der blev serveret gløgg og sødt dertil, eller kaffe og te til dem der skulle køre. Efter omkring en halv time, blev huset kort præsenteret og der blev også fortalt hvad husets formål er.

Stig Møller – Foto: Jeremy Watts

Foto: Jeremy Watts

Nogle undrede sig over, at huset frit og kvit er stillet til disposition for byens borgere. Men sådan er det,  og i de første tre måneder af 2020 bliver huset lukket op kl. 10 hver anden mandag, og de der har lyst til en kop kaffe og et rundstykke, en sang og en fortælling fra”gamle dage” eller blot fra i går, bydes velkommen indenfor at husets frivillige ganske gratis. Der skulle gerne lidt solskin til i de triste måneder efter jul.

Foto: Jeremy Watts

Kl. 17 brød forsamlingen op og forlod de gamle stuer, ganske veltilpas.

Det næste arrangement i huset foregår den 5. januar 2020 fra kl. 19 til 20.30, hvor Niels Green tænder sine helligtrekongers lys, fortæller om traditioner forbundet hermed, og synger for til sit eget guitarakkompagnement. Dette arrangement er også gratis at deltage i skriver Jeremy Watts til Netavisen Grindsted.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.