Foredrag med Emil Erichsen – Jorden rundt og hjem igen

Emil Erichsen, kendt fra TV udsendelserne “Kurs mod fjerne Kyster” kommer den 14. januar i Kulturhuset-Grindsted Kino hvor han fra kl. 19 til 21 holder foredraget “Jorden rundt og hjem igen”.

Efter tre års jordomsejling ombord på skibet Havana, kom Emil Erichsen tilbage til danmark i 2016. I foredraget fortæller han historien om den omvæltning, det var at komme hjem igen. Gennem nye historier fra sejlturen og endnu ikke viste klip fra “Kurs mod fjerne kyster” vil Emil tage publikum med ombord på Havanas rejse hjemover, og med indlevelse fortælle om, hvordan det var fra den ene dag til den anden at skifte den stille hverdag på båden ud med et liv hjemme i gamle rammer, men med et forandret syn på tilværelsen.

Emil vil også fortælle om turen med familiens nye skib “Wallenberg” op langs vestkysten af Norge og hele vejen til Svalbard.

Det koster 150,- kr.

Billetter bestilles på www.grindsted-kino.dk