Brandbilerne blev kaldt ud 87 gange i Grindsted i 2019

Foto: René Lind Gammelmark

For brandmændene i Grindsted var 2019 et år med væsentlig færre udkald end de sidste to år. Med i alt 87 udkald i 2019, 114 i 2018 og 110 i 2017 så har bilerne stået i garagen på Falcks brandstation i Grindsted mere end de foregående år.

Brandstationsleder Gunnar Melchiorsen bød velkommen til de fremmødte til årets Nytårsparole på Falks brandstation i Vestergade i Grindsted.

Brandstationsleder Gunnar Melchiorsen – Foto: René Lind Gammelmark

Det er med stor glæde at vi igen kan invitere til nytårsparole her hos Falck i Grindsted. Det er rart at se ledelsen påskønner den ydelse som vi brandfolk yder i dagligdagen ved siden af vores daglige arbejde og familieliv, så et stort tak skal der lyde herfra sagde Gunnar Melchiorsen.

2019 har været et år som jeg tror, at vi allerhelst ville have været foruden.  Den 7. januar mistede vi vores indsatsleder og tidligere beredskabschef i Billund Kommune Torben Ravn. Natten mellem den 4. og 5. april fik vi en ubuden gæst på stationen, der fik lyst til at køre en brandbil. Efter et par forsøg lykkedes da også ham at komme afsted med en af dem. Til stor lettelse kom den ikke langt væk fra stationen og hvad bedre var, at der ikke kom andre til skade ved den ulykke, som han selv var skyld i da han kørte ind i læsserampen ved den tidligere Fakta butiks vareindlevering i Grindsted. Da vi endelig fik køretøjet hjem på stationen, kunne vi godt se, at den aldrig blev til en brandbil igen. Det var noget af en mavepuster for mange her på stationen, for der var brugt mange interessetimer på den smadrede brandbil. Der var næsten ikke den ting der ikke var blevet lavet om, og selv på Falcks centralværksted i Kolding havde Grindsteds autosprøjte fået øgenavnet “Luksusbilen fra Grindsted”.

Foto: René Lind Gammelmark

Efter en turbulent tid med skiftende lånebiler, har vi igen fået vores egen autosprøjte og jeg kan kun takke alle dem der har givet en hånd med at få den opbygget og indrettet, så den passer til Station Grindsted og dens mandskab. I kan være stolte af det i har lavet, for jeg syntes virkelig at vi har fået et flot og super dejligt køretøj.

Brandstationsleder Gunnar Melchiorsen ved den “nye” brugte autosprøjte – Foto: René Lind Gammelmark

Den 18. juni 2019 var dagen hvor vi alle fik det største chok, vores stationsleder Jimmy Andersen var gået bort alt for tidligt. Jimmy Andersen var selve grundstammen her på stationen og med sine arme som et stort egetræ der beskyttede os alle. Hvad skulle der nu ske, og hvem skulle vi nu altid ringe til ? ja, der var mange ubesvarede spørgsmål. Hos os alle sammen gik tankerne også til Vibeke, børnene og børnebørnene, for vi vidste alle godt, hvor stort et familiemenneske Jimmy var. Vi var godt klar over at savnet ville blive stort, og for Falck, som nok var Jimmys anden familie, ja der var tabet også stort. Man kan godt sige at halen blev plukket af fuglen.

Vi har nu fået en ny leder og for første gang er det en fra vores egne rækker der skal stå i spidsen for stationen her. Jeg vil da godt indrømme, at overgangen ikke har været helt let, men vi er da her endnu. Der er også selvom Falck er i gang med den største rokade og ændring i Brandslukning i nyere tid. Ja der blæser nye vinde for os brandfolk, hvor vi skal forholde os til mange nye tiltag som brandmand. Sikkerhed og styrkelse af mandskab og udstyr, samt levere og yde den hjælp borgerne skal have, men også sikkerhed for os brandfolk og vores familier, er noget af det som vi nu skal til at være bedre til.

I dag er der 23 brandmænd her på stationen i Grindsted, 6 af dem er holdledere og 2 er kolleger der kommer fra en anden by og hjælper og i dagligdagen. Ud over brandmændene er der også nogle patienttransportører og Falck Teknik der holder til på stationen, så der er godt med liv på Station Grindsted igen, hvilket er virkelig dejligt.

Der er blevet ansat 4 nye brandmænd i år, Kim, Marc, Lasse samt Kenneth som vi byder velkommen. I forbindelse med opbygning af den nye sprøjte har de vist stort engagement og interesse for brandmandsfaget og det kollegiale sammenhold.

Færre udrykninger i 2019
I 2017 havde vi 110 udrykninger og i 2018 var der 114 udrykninger, men der var jo også noget med en varm sommer, der flyttede noget på tallene. Vi har til dags dato kørt 86 ture her i Grindsted og de er fordelt på følgende ture:

ABA (Automatisk brandalarm)             24 ture

Bil/landbrugsmaskiner.                            7 ture

Færdselsuheld.                                          16 ture 

Forurening.                                                10 ture

Bygningsbrande.                                       14 ture

Naturbrande.                                               5 ture

Div./assistance.                                        10 ture.

 

Det er 28 ture mindre end sidste år så jeg kan godt forstå nogle syntes at vi holder meget i garagen, men set på en anden måde, så er det jo også en god ting. I forhold til udkaldene i 2018 har vi kørt færre ture til ABA/naturbrande samt assistance kørsel. De andre ture ligner hinanden meget.

Jeg vil her til sidst sige tak for 2019. Tak for tilliden og forståelsen, samt den hjælp jeg har fået fra jer kollegaer i forbindelse med overgangen til Brandstationsleder posten. Tak til Henning Holm, for din mobil har i hvert fald stået på mange Gunnar opkald i starten, så tak for din tålmodighed.

2020 bliver året hvor vi skal klare alle de nye udfordringer, men med det mandskab vi har her på stationen, så frygter jeg ikke noget.

Tak til alle samarbejdspartnere:  Trekantbrand/Politiet og Kommunen. 

RIGTIG GODT NYTÅR til jer alle

Falcks Brandchef Thomas Dietz holdt også tale, først den officielle tale fra Falcks administrerende direktør, Jacob Riis, derefter sin egen tale, hvor han også kom ind på de mange ting der er sket på stationen i Grindsted i året der går på held.

Falcks Brandchef Thomas Dietz – Foto: René Lind Gammelmark

Efter Thomas Dietz var det driftleder Henning Holm fra Falck der holdt tale til brandmændene på stationen, og han takkede Gunnar Melchiorsen for at overtage stillingen som Brandstationsleder efter Jimmy Andersens alt for tidlige død. Henning Holm kom også ind på at han i rigtig mange år havde haft et rigtig godt samarbejde med Jimmy Andernsen.

Driftleder Henning Holm fra Falck Brand – Foto: René Lind Gammelmark

Borgmester Ib Kristensen (V) fra Billund Kommune deltog som kommunens borgmester, men har også egenskab af formand for bereskabskommisionen og TrekantBrand, også han holdt tale for de mange fremmødte og kom da også ind på det kommende udbud, hvor han opfordrede Falck til at spidse blyanten ekstra godt, og hvis Thomas Dietz manglede en blyantspidser, så kunne han da godt låne en af Ib.

Borgmester Ib Kristensen (V) – Foto: René Lind Gammelmark

Efter de fire talere blev traditionen med Stegt flæsk og persillesovs taget op igen, og der var ikke nogen der behøvede at gå sulten fra bordene.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Efter nytårsparolen var slut, kom der kl. 16.09 et udkald til Færdselsuheld med fastklemt på Tingvejen ved Grindsted. Det blev så udkald nr. 87.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.