Badminton Danmark har spurgt Grindsted Badmintonklub om ikke de vil arrangere DMU (Dansk Mesterskaber for Ungdom) igen.
Det bliver fra den 9. til den 11. april 2021, og så igen i 2022 og 2023 stævnet skal afholdes i Grindsted.
Det er blandt andet fordi MAGION egner sig perfekt til det, med 3 haller og den store foyer til blandt andet præmieoverrækkelse, der er gode overnatningsmuligheder tæt på MAGION, og så har klubben gjort det 9 gange før, med stor succes.
Sidste gang det var 1100 deltagere blev der brugt 105 baner (25 haller) hvoraf MAGION er tre haller.
Der har været 1300 – 1400 deltager de seneste år hvor Varde har afholdt stævnet.
Man forventer omkring 1400 – 1500 deltagere ud fra hvad der har været til de andre breddestævner der har været afviklet, hvis der kommer så mange til DMU i Grindsted skal der bruges ca. 160 baner eller 32 haller i alt Det er fra u9 til u19 spillere der skal kæmpe. med så mange deltagere, bliver klubben udfordret på overnatningsmuligheder, men håber på at skolerne vil være behjælpelige med at hjælpe med at huse de mange spillere.
Klubbens udvalgsmedlemmer har sagt ja til at klubben skal holde det igen, bestyrelsen har nemlig bedt udvalget om deres accept, idet det er udvalgene der trækker det store læs i forbindelse med sådan et stævne.
Det gjorde også meget at Badminton Danmark mødte op i Grindsted, hvor de roste det store arbejde de havde lavet i forbindelse med stævnerne.
Grindsted Badmintonklub har søgt om støtte til afvikling af stævnet, og har fået 50.000 i støtte, men hvis der kommer 1400- 1500 deltagere slår støtten ikke til, så Badmintonklubben håber på at Kommunen så vil støtte med flere penge, for der vil komme rigtig mange ekstra folk til byen, hvilket vil betyde at hoteller og andre overnatningsstederne vil blive fyldt godt op. Sidst var der nogen der blev nødt til at overnatte på hotel i Kolding fordi der ikke var pladser i kommunen. Badmintonklubben er meget taknemmelig for at Kommunen støtter stævnet, for uden støtten ville det være svært at holde så stort et stævne. Hvis ikke kommunen havde givet støtten, havde klubben ikke sagt ja.
De skal bruge omkring 100 frivillige til at få stævnet til at fungere.
Borgmester Ib Kristensen fortæller til Netavisen Grindsted at man har valgt at støtte Grindsted Badmintonklub fordi Badmintonklubben er gode til at lave nogle store arrangementer hvor der er styr på tingene, “de gør det godt”. Samtidig er det også et skulderklap til de mange frivillige der yder en kæmpe indsats for at få sådan et stævne til at forløbe så godt som muligt.
Sådan et stævne giver også meget reklame for Grindsted og Billund Kommune, idet mange kender Grindsted Badmintonklub for deres stævner, hvilket også smitter af på de lokale virksomheder som blandt andet hoteller, andre overnatningssteder, spisesteder, butikker og andet erhverv.
Det starter med singler fredag, doubler lørdag og søndag er det finaler der skal afvikles i MAGION.
med præmieoverrækkelse, som bliver festliggjort med flag og podier mv.
MAGION og Grindsted Badmintonklub ser meget frem til arrangementet, hvor MAGION står for bespisning af de mange deltagere, med hjælp af de frivillige fra Badmintonklubben.
Morgenmad lørdag, aftensmad lørdag aftenen, morgenmad søndag, desuden kan der tilkøbes madpakker.
Lørdag aften er der flere forskellige aktiviteter , som spillerne kan deltage i, blandt andet i svømmehallen, bueskydning mv.