Grindsted Badmintonklub har hjemmekampe lørdag i Hal 3

Foto: René Lind Gammelmark

Lørdag er der to badmintonkampe i MAGION Hal 3.

Den første kamp spilles kl. 12.30:  Andet holdet i serie 1 spiller mod Dybbøl. Serie 1 holdet har brug for minimum 1 point for at komme med i oprykningsspillet, så de har brug for stor opbakning. Dybbøl ligger på 3. pladsen hvilket er 1 placering over GBK, så man kan forvente en meget jævnbyrdig kamp.

Den anden kamp spilles kl. 15.15: GBK’s Danmarksseriehold spiller mod Kolding, det er den sidste kamp i grundspillet, holdet kan med en stor sejr og hjælp fra en anden klub komme med i oprykningsspillet.

Kolding ligger en plads under GBK og vil også kæmpe med alt de har, for at få så mange point som muligt med til slutspillet. Derfor har holdet brug for max. hjælp af tilskuerne, spillerne håber at rigtig mange af klubbens ungdoms spilere vil komme og heppe på.

Begge GBKs hold stiller op i stærkeste opstilling.