Grindsted Badmintonklub vandt begge lørdagens kampe

Foto: René Lind Gammelmark

Grindsted Badmintonklub’s andet hold i serie 1 vandt en meget tæt kamp mod rækkens nr. 3 fra Dybbøl med 6-5 og ender på fjerdepladsen, hvilket betyder at holdet er med i oprykningsspillet.  Kampens spiller: Steen Skov.

I dagens anden kamp var det Grindsted Badmintonklub’s 1. hold i danmarksserie der vandt en sikker sejr på 11-2 over Kolding. Holdet skulle bruge en komfortabel sejr for at gøre sig forhåbninger om at komme i oprykningsspillet. Alle spillere ydede en fremragende præstation, men til trods for den store sejr var det desværre ikke nok til at holdet kom med i oprykningsspillet.

Inden kampen var Grindsted Badmintonklub afhængig af en anden kamp i puljen, men den faldt desværre ikke ud til GBK’s fordel, så da regnskabet skulle gøres op, manglede GBK kun 3 enkelt kampe ud af 91 for at komme med i oprykningsspillet. Til gengæld giver femtepladsen max. point når nedrykningsspillet går i gang sidst i Januar, så jeg  forventer ikke holdet kommer i vanskeligheder og derfor også spiller i Danmarksserien næste år udtaler Erik Thøgersen. Kampens spiller: Klaus Friis.