F-16 flyver formationsflyvning over Danmark den 17. januar

Flyvevåbnets Fototjeneste

I anledning af de danske F-16 flys 40 år, fejrer Fighter Wing Skrydstrup det med en større 10-skibs formationsflyvning over Danmark, både om formiddagn fra kl. 9.00 til 11.30 og om eftermiddagen fra kl. 13.30 til 15.50 efter en nøje planlagt rute. Flyene vil flyve i 2000 fods højde.

Flyene bliver kun sendt på vingerne, hvis der er vejr til, at man kan se flyene fra jorden. Da formationsflyvningen er ekstremt krævende, vil piloterne variere formationerne undervejs.

På kortet her under kan man se eftermiddagens rute og man regner med at flyene er i luftrummet over Billund Kommune omkring 15.19

Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste

 

FAKTA
Danmark råder over 44 operative F-16.

De danske F-16 har fløjet ikke mindre end 335.080 timer pr. 12. januar 2020.

Flyene har været indsat i fredsskabede, i fredsbevarende missioner og i kampen mod ISIL og ydede sidst støtte til NATO i forbindelse med suverænitetshåndhævelse af baltisk luftrum i de sidste fire måneder af 2019. 

Flyet er et såkaldt ”Alsidigt kampfly”, bevæbnet med 6-løbet 20 mm Gatling-kanon, bomber og missiler, produceret af Lockheed Martin, USA.