260 dage alene på havet – ikke to bølger er ens !

Et meget spændende foredrag venter publikum tirsdag den 28. januar i Vorbasse Sognehus.

Med levende billeder vil Christian Liebergreen fra Sydfyn fortælle om sin jordomsejling, og 260 dage alene på haven.  Emnet “Ikke to bølger er ens” lyder lidt skrækslagen for os almindelige danskere,  som højst kommer 20 meter ud i Vesterhavet inden vi søger land igen.  

Christian Leibergreen  er nok kendt af mange fra TV udsendelsen “Kursen mod Nord” sammen med Mikkel Beha, som blev vist i TV sidste efterår.

Man spørger faktisk sig selv, hvordan kan en mand på 28 år i ni måneder sejle, spise, sove og meget andet, og så gennemføre denne sejlas,og så komme retur til Fyn  efter en kamp med høje bølger på verdens største oceaner.

Svaret får man tirsdag den 28. januar kl.  14.00 i Vorbasse Sognehus, Kirkegade 19, Vorbasse, hvor Vorbasse Seniorer og Høreforeningen i fællesskab indbyder til foredraget, som koster kr. 60,- inkl. kaffe og kage.

Der er teleslynge og skrivetolkning oplyser Birgit Pøl Nielsen og Kristian Hansen fra foreningerne, og alle er meget velkommen skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.