Mødelokalet blev fyldt til foredrag om Københavnerplantager

Foto: René Lind Gammelmark

Onsdagens foredrag i MAGION’s Café mødelokale var for fulde huse. Godt 60 var mødt op til aftenens foredrag, hvor Holger Grumme Nielsen fortalte om fænomenet Københavnerplantager.

Foto: René Lind Gammelmark

Han bød velkommen og startede med at fortælle om sig selv, han er født og opvokset ved Starup og er kommet meget i Baldersbæk Plantage. Han er ansat i en 3-årig stilling af Billund Kommunes Museer og Varde Museerne, hvor hans opgave er forskning i fænomenet “Københavnerplantager”.

Historien om fænomenet Københavnerplantager.

For omkring 100 år siden opstod Gyttegård Plantage ved Hejnsvig. Den var en blandt mange såkaldte Københavnerplantager.

Københavnerplantager var plantager der var opstået fordi arbejdsomme nyrige forretningsmænd fra København som f.eks. Knud Petersen, der samarbejdede med Enrico Mylius Dalgas (der i 1866 var med til at grundlægge Hedeselskabet). Enrico Mylius Dalgas fik Knud Petersen til at fortælle andre rige forretningsmænd om hvilke muligheder der var i Jylland på Heden at opdyrke den og lave store plantager.

På den måde opstod blandt andet Baldersbæk Plantage, Fromsejr Plantage, Gyttegård Plantage og andre.

Det betød meget for området omkring plantagerne, for der var jo arbejdspladser til mange.

Lokalt var der jo Katrinebjerg Teglværk ved Hejnsvig, hvor medarbejderne var fyret om vinteren. Sognerådet i Hejnsvig var derfor glade for at de vinterfyrede medarbejdere kunne arbejde i skoven, så Sognerådets kasse ikke skulle give understøttelse til dem.

I løbet af foredraget kom Holger Grumme Nielsen vidt omkring i Danmark og han viste da også billeder fra datidens København og fra plantagerne.

Foto: René Lind Gammelmark

Familien Petersen – Foto: René Lind Gammelmark

Stenrige Københavnere – Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark