Tunnel under Grindstedvej fjernes og Grindstedvej spærres imens

Foto: Hugo Sørensen, Billund Photo

 Grindstedvej i Billund bliver spærret i perioden fra mandag den 3. februar og ca. to måneder frem mod primo april.

Som en del af projektet med det nye butikstorv i Billund, som lige nu tager form, skal tunnelen under Grindstedvej fjernes.

Det betyder at Grindstedvej mellem ABC-rundkørslen og Kastanje-rundkørslen vil være spærret for biler, gående og cyklende i perioden fra mandag den 3. februar og ca. to måneder frem mod primo april.

Illustration Billund Kommune

Arbejdet er planlagt efter dialog med Handelsforeningen i Billund, der har været inddraget i hvornår det kunne være det bedste tidspunkt, og begynder mandag den 3. februar 2020.

Der er vil blive opsat skilte med omkørsel.

Foto: Hugo Sørensen, Billund Photo

Foto: Hugo Sørensen, Billund Photo

Under anlægsarbejdet vil der desværre være perioder, hvor det støver og støjer, da der er en del
beton, der skal nedbrydes. Arbejdstid er mellem 7.00 og 18.00 i hverdage.