Af Jeremy Watts
Dr Hansens venner fejrede en lys og – for en gangs skyld regnfri – mandag morgen med ekstra rundstykker og hjemmelavet syltetøj… 16 var forsamlet i løbet af de to timer til snak og sang, plus en helt uventet gæst.
Foto: Jeremy Watts
Lis Elbæk havde taget sin svigermors gamle dukke med, som en gave til huset. ’Hun vil nok falde til i disse gamle omgivelser’, mente hun. Det er rigtigt, at huset begynder at samle på, ikke så meget flere genstande, men historier.
Og dem var der nogle af, da gamle Grindsted-borgere begyndte at fortælle. Vi hørte blandt andet Anettes minde om en gang for mange år siden, hvor hun stod ude på Borgergade og kiggede ind ad vinduet.
Dengang var huset museets udstillingsbygning. Indenfor stod en yngre kvinde klædt i en brunlig cardigan og med langt, mørkt hår. Hun stod og pudsede på noget.
Anette gik ind, da døren var åben, for at veksle et par ord med hende. Men inden for i huset var der helt tomt af mennesker. Der kom en fra administrationsbygningen ved siden af. Nej, sådan en kvinde hørte ikke til der i huset – og der havde bestemt ikke været besøgende den dag før Annette kiggede ind.
Hvem var kvinden – og hvad rummer huset af historier fra dets 170 årige liv?
Vi samler på fortællinger fra dengang huset var i privat eje.
Måske kan nogle af læserne bidrage med fortællinger fra husets fortid?
Uanset om man har en historie eller ej, så skænkes der kaffe igen mandag den 17. februar klokken 10 – 12.
Alle er velkomne.
Til den tid kan vi også fortælle lidt om arbejdet med haven og med bøgerne – alle 15.000!
