Bülows Hjørne: Otto Brandenburg, en baggårdspuma fra Hejnsvig

Af Louis Bülow

I fjor kunne entertaineren Otto Brandenburg være fyldt 85 år efter en legendarisk karriere som teenageidol, sanger og skuespiller på tværs af alle generationer. I sine sidste leveår inden sin død i 2007 havde han trukket sig tilbage fra rampelyset og førte en stille tilværelse sammen med sit livs kærlighed Hanne i rækkehuset i Buddinge.

Vi skruer tid og sted tilbage til en råkold tirsdag den 4. september 1934 til gården Rishøj mellem Grindsted og Hejnsvig, en lille landsby-flække i det midtjyske, der helt ind i sjælen var rundet af stoute bønder og missionsfolk med bibelske traditioner og kristenkultur dybt forankret.

En tidsalder, hvor Christian X sad på tronen med Dronning Alexandrine ved sin side, den bundsolide cigarsorterer Thorvald Stauning sad på magten, og danskerne sad klistret til Statsradiofonien for at lytte til Familien Hansen, datidens pendant til TV-serien Matador.

Dengang i de kriseramte 1930’ere mærkede man for alvor massearbejdsløsheden, fattigdommen og den sociale nød. Det kneb med bare at få til dagen og vejen, gårde og husmandssteder på stribe blev sat på tvangsauktion, og småkårsfolk overalt i datidens almisse-samfund måtte stille op i lange køer for at bede om fattighjælp hos sognets hjælpekasse.

Det skulle blive det koldeste efterår i mands minde. Himlen var dækket af skyer, der havde lagt sig over Hejnsvig-egnen som som en tung vinterdyne, men solen formåede dog en enkelt gang at bryde igennem et hul i skydækket.

Den tirsdag blev en dreng født i fattige kår i et ydmygt loftskammer som søn af gårdens tjenestepige Gerda Karoline Rasmussen, der var 25 år gammel og fraskilt. Faderen var salgschauffør Hjalmar Andreas Willy Brandenburg. Den gamle kirkebog ved Hejnsvig Kirke viser, at drengen blev døbt seks uger senere den 14. oktober.

Kilde: Wikikedia Public Domain

Det stod ikke skrevet over Otto Hermann Max Willbergs vugge, at han tyve år senere med en lyrisk åre i bagagen skulle byde livet op til dans og forvandle selv de tungeste dansetrin til en flot og fejende vals. Og slå igennem som landets hotteste teenageidol og med svømmende øjne, bløde knæ og rusten stemme sætte tusinder af pigehjerter i brand som hitlistefænomenet Otto Brandenburg.

Senere flyttede Gerda Rasmussen, der selv var født Willberg, med sin lille dreng til København, hvor Otto fik sin opvækst på P. D. Løvs Allé på Nørrebro med en stedfar, der arbejdede som jord- og betonarbejder. Efter skolegangen på Stevnsgades Skole kom Otto i lære på den nærliggende Vølunds Maskinfabrik og blev udlært som maskinarbejder.

Men karrieren som musiker, sanger og entertainer blev grundlagt helt tilbage i tiden som en af de frække gadedrenge fra Stevnsgades Skole, hvor Otto gik en klasse under Ib Glindemann. Han stod for skoleorkestret og dannede senere et rigtigt swingorkester. I al sin fritid spillede Otto jazz og swing og sang i Ib Glindemanns Big Band.

I 1950èrne tog succesen fart med vokalgruppen Four Jacks, som Otto Brandenburg selv var med til at starte, og senere gik han sine egne veje og slog igennem solo som den danske pendant til Elvis Presley og Tommy Steele. Han skulle få en stor karriere med uforglemmelige højdepunkter som sangstjerne, jazz-virtuos og skuespiller på tværs af alle generationer.

Da han i 1960 sang To lys ved et bord ved det danske Melodi Grand Prix, blev sangen af dommerjuryen degraderet til sidstepladsen uden point overhovedet, men den gik ikke desto mindre rent ind hos seerne. Otto Brandenburg blev dansk folkeeje og sangen en sand evergreen. Pladen blev senere udsendt som single og solgte mere end 200.000 eksemplarer.

I 1969 betrådte Otto Brandenburg nye musikalske veje med sin udødelige juleklassiker Søren Banjomus. Han sang, skrev og komponerede selv historien om den banjospillende mus, nissefar og katten Lurifax, der drømte ”sødt om røget sild med flødeovertræk”. Børnesangen skulle gå hen og blive alle tiders store julehit og igennem årtier en af de mest spillede julesange i Danmarks Radio.

Sin debut som skuespiller fik han tilbage i 1959, men først i 70èrne og 80èrne slog han igennem som skuespiller med en række fine præstationer i film og på TV-teatret. Med succes fremstillede han samfundets skæve eksistenser og gav stemme til bumser, drukmåse og andet godtfolk.

Han høstede således masser af roser for sin rolle i Ole Roos’ TV-film Tilløkke Herbert fra 1973. Senere var han blandt andet med i den populære serie Fiskerne og i Lars von Triers Riget.

Otto Brandenburgs uomtvistelige filmtalent blev der for alvor lagt mærke til i spillefilmen Man sku’ være noget ved musikken, hvor han ydede en sublim præstation som den drømmende barpianist. Han var med i Strømer, i Thorvald og Linda og fik sin første bodil i 1978 for Hør, var der ikke en, som lo. Endeligt fik han sin anden Bodil få år senere for hovedrollen som kranføreren Ole i Søren Kragh Jacobsens børneklassiker Gummi Tarzan.

Hans image som hærget baggårdspuma med en barsk livsstil blev for altid forbundet med den københavnske stenbro, hvor han i årevis var at finde som en fast bestanddel af nattelivet i det københavnske minefelt. Både når der skulle festes, eller bristede drømme og illusioner skulle drikkes væk. Altid på fornavn med danskerne, på hat ned de store og på bajer med bumsen.

Når dæmonerne spøgte, kunne Otto Brandenburg forlade kæresten med en bemærkning om lige at smutte ned efter en pakke cigaretter. 14 dage senere dukkede han op igen efter drukture, der bogstaveligt talt havde været ved at vælte hele byen. Han hutlede sig igennem og sov, hvor der var plads, hos venner eller på bænke i parkerne.

Som gadedreng og københavner med stort K kunne han engang imellem længes tilbage til sine jyske rødder på syvende kartoffelrække, derude hvor kragerne vender. Tilbage til nostalgi, stokrose-romantik og gamle dage, fra før verden gik af lave – uden stress og overhalingsbane.

Otto Brandenburg døde i marts 2007, 72 år gammel. Hans aske er strøet ud over Det Sydfynske Øhav ved Svendborgsund.

Efter sin død har han fået en vej navngivet efter sig i Københavns Sydhavn, hvor flere gader er opkaldt efter kendte jazzmusikere med tilknytning til København. En af disse veje hedder i dag: Otto Brandenburgs vej. Mon Hejnsvig på et tidspunkt følger trop …

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.