Samarbejde mellem Sport24 Outlet og Grindsted Privatskole.

Foto: René Lind Gammelmark

Vi har efter en spændene uge med projektarbejde, den årlige uge (også kendt som Billund Builds) gennem CoC Playful Minds, indgået et samarbejde med Sport24 i deres Outlet afdeling på Trehøjevej fortæller Thomas Jakobsen fra Privatskolen til Netavisen Grindsted.

Vi har på skolen arbejdet med emnet “Den skabende verdensborger” i vores grundskole, eleverne fra 0. til 6. klasse.

Thomas Jakobsen fra Privatskolen sammen med en 2. klasse på vej til Sport 24 Outlet – Foto: René Lind Gammelmark

I dette arbejde, hvor vi undervisere og elever i samarbejde og samskabelse har ladet fantasien få frit løb, er der blevet fremstillet mange spændene produkter. Eleverne har givet deres bud på hvordan vi verdenborgere kan skabe noget, noget for hinanden og gøre det hele lidt bedre. Der er lavet miljøvenlige huse, upcycling af tøj, bud på løsninger i forhold til plastikforurening og mange forskellige idéer til hvordan vi bare kan være bedre ved hinanden og derved skabe en bedre verden.

Foto: René Lind Gammelmark

Eleverne har lagt meget energi i forløbet og deres produkter og vil derfor naturligvis gerne dele resultatet med forældre, familie og venner, hvad altid har været en udfordring for os som skole. Langt de fleste elever arbejder i grupper og kan ikke allesammen få deres ting med hjem, vi har derfor prøvet med “åben hus” i skoletiden, hvad naturligvis har været til ulejlighed for alle de forældre der arbejder i vores skoletid. Derfor har vi tænkt “ud af boksen” og indgået i et samarbejde med det lokale butiksliv, hvor Jens og Christian straks greb idéen med en udstilling af vores produkter i deres butik.

Vores elever og deres pårørende kan gå i Sports24 Outlet og se resultatet af skolearbejdet. Vi som skole når meget længere ud, da deres åbningstid passer meget til vores forældre og produkterne kan ses af alle handlende og naturligvis skabes der en synergieffekt, så der også kommer flere potentielle handlende i butikken.

Udstillingen med et bredt udvalg af elevernes produkter og bud på hvordan vi som “Skabende verdensborgere” kan bidrage til en bedre jord, kan opleves i Sport24 Outlet, fra i dag til midten af uge 8 fortæller Thomas Jakobsen til Netavisen Grindsted.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Jens Thrane fortæller: “Det var en god idé Thomas fik og vi sagde ja med det samme. Jeg kan godt huske fra min egen skoletid når vi elever havde lavet noget der skulle udstilles. Det foregik i glasmontre og der var ikke mange der så det.  Sport 24 Outlet har jo åbent også når skolen har lukket, hvilket giver både forældre og bedsteforældre mulighed for at komme forbi og se hvad børnene har lavet. Jeg håber vi kan fortsætte  samarbejdet med Grindsted Privatskole.

Birka Cecilie Olesen fra 2. klasse har lavet en plakat der viser hvordan plastik kan ødelægge dyrenes verden. Jeg synes det er synd for dyrene at der bliver smidt så meget plastik i naturen fortalte hun til Netavisen Grindsted.

Birka Cecilie Olesen ved den plakat hun har lavet – Foto: René Lind Gammelmark