Bülows Hjørne: Arvid Hansen, en bankdirektør med hjertevarme

Foto: Grindsted Arkivet

Af Louis Bülow

I gamle dage var konservative traditioner sat i højsædet i landets pengeinstitutter, og alle ansatte – fra bankelev til bankdirektør – tog det som en selvfølge at respektere og værne om borgerlige værdier og dyder. Handelsbanken i Grindsted var som taget ud af TV-serien Matador, hvor den stilige bankdirektør Hans Christian Varnæs residerede i en tid, fra før verden gik af lave.

Lad os skrue tid og sted tilbage til det vestjyske engang i slutningen af 1950’erne, hvor Arvid Hansen fra Aabyhøj ved Aarhus netop havde afløst bankbestyrer Carl Hansen som direktør for Handelsbanken i Grindsted og de tilknyttede afdelinger i Sønder Omme, Hejnsvig og Vorbasse.

Arvid Hansen var en højt respekteret bankdirektør af den gamle skole med hang til dobbeltradet habit, silkeslips, ægte guldur, ditto manchetknapper og guldbelagt fyldepen med navnetræk indgraveret. Med dyb respekt for klassiske traditioner som stort kontor med ægte gulvtæppe, mørke palisanderpaneler og mahogniskrivebord med høje papirbunker.

Vokset op i fattige kår hos en enlig mor Ebba Hansen i Aarhus stiftede han tidligt bekendtskab med almene dyder som flid og ordentlighed. Han havde sin skolegang i Munkegade Skole og sang flittigt med i Drengekoret i Sct. Pauls Kirke.

Verden var endnu ikke gået helt af lave,  og alt var, som det plejede at være – ved det gamle. Christian X sad på tronen med Alexandrine ved sin side, den bundsolide cigarsorterer Thorvald Stauning sad for bordenden i magtens korridorer som landets statsminister, og om søndagen sad danskerne klistret til Statsradiofonien og lyttede til tidens pendant til Matador Familien Hansen.

Dengang tilbage i 1930 troppede Arvid Hansen som 17-årig ung mand med velkæmmet hår og en velsmurt madpakke op til sin første arbejdsdag i Handelsbanken i Viby for senere at flytte til en nyåbnet afdeling i Aabyhøj. I 1959 rykkede han teltpælene op for at tage fra Østjyllands idylliske bakker og dale til de flade hedesletter ved Grindsted.

Med Arvid Hansen fik vestjyderne en bankdirektør, der forenede sit virke i banken med klassiske – nogle vil sige gammeldags – værdier og idealer. Og dertil noget så sjældent som en bankdirektør med hjerte, sjæl og socialt sindelag med hele vejen.

En hædersmand med sjældne menneskelige kvaliteter, der uden at lefle forblev trofast mod sin ungdoms traditionsbundne idealer og personificerede borgerlig anstændighed, før begrebet blev opfundet.

Med Handelsbanken i Grindsted og afdelingerne i Sønder Omme, Hejnsvig og Vorbasse overtog Arvid Hansen en bankfilial med et solidt kundegrundlag, og som klassisk bankdirektør iværksatte han en strategi, hvor der især blev satset på erhvervsengagementer med fokus på driftige erhvervsfolk, håndværkere, forretningsdrivende og iværksættere.

Igennem godt 20 år stod Arvid Hansen i spidsen for Handelsbanken i Grindsted og de tilknyttede afdelinger som en dygtig og respekteret direktør, der med usvigelig sikker hånd styrede filialen igennem den værste økonomiske krise siden tredverne i forbindelse med 1970èrnes oliekriser.

Med en facade som brysk og utilnærmelig bankdirektør blev Arvid Hansen fra tid til anden sammenlignet med despoten Djengis Khan, og hans kontor gik i folkemunde under betegnelsen Løveburet.

Udadtil afviste direktøren da også altid på barsk og utvetydig facon at lade sin bank agere lokalt socialkontor, og bistandsklienter og socialt udsatte blev henvist til at stille op i kø på kommunen og søge fattighjælp.

Men bag den stive facade var Arvid Hansen et varmt og imødekommende menneske, der stod klar i kulissen til at træde til, når han mødte nød, elendighed og social fattigdom. Da hørte man hjertet banke …

Som dengang i 1960’erne et ungt ægtepar med selvforskyldt rod i økonomien troppede op ved bankens udlånsskranke med deres lille barn på armen, selv om der internt var givet strenge pålæg om, at al yderligere långivning var udelukket.

Den unge mor var nyligt ramt af dødelig sygdom, og familien var havnet i en tragisk og håbløs situation med dystre fremtidsudsigter. De bad om et personligt møde med en travlt optaget bankdirektør, der kunne give dem fem minutter.

Efter en god times tid gik døren op, og en glad og utroligt lettet familie kunne med strålende øjne og smil over hele femøren forlade Løveburet og gå til kassen …

Dengang kunne man i Grindsted støde på et broget univers af gutter og godtfolk, der hyggede sig med smøger, bajere og fjolletobak på byens bænke. Med god tid til at sende et lille smil til travle borgere med ressourcer, netværk og fyldte kalendere, der hastede forbi for at nå de sidste indkøb.

Smilet trængte kun sjældent igennem. Èn af dem, der altid havde tid til at stoppe op, hilse på og give et smil tilbage var den godhjertede bankdirektør Arvid Hansen.

Gutterne sad kun et stenkast fra Varde Bank, Grindsted Sparekasse og Handelsbanken og havde svært ved at få pengene til at række til dagen og vejen. Fra tid til anden skete det, at man tog mod til sig og lagde vejen forbi et af byens pengeinstitutter i et forsøg på at skaffe lidt mønt.

Hvert år til julehøjtiden troppede to af de gamle kendinge – altid klædt i stiveste puds og lettere overrislet – således op ved skranken i Handelsbanken og bad om at komme til at tale med bankdirektør Arvid Hansen. De medbragte en vekselblanket, hvor de med en vis kreativitet havde kautioneret for hinanden. Troligt lod direktøren godheden løbe af med sig …

En anden af gutterne havde i fordums dage været selvstændig murermester men var ved krise og tiders ugunst gået ned med flag og virksomhed. Også han havde for sædvane at møde op i Handelsbankens lokaler en gang om året. Også her viste bankdirektøren sit store menneskelige format, og den gamle håndværksmester kunne år efter år rette ryggen og i triumf vende tilbage til sine kammersjukker på Torvets bænke.

I april 1980 besluttede Arvid Hansen at trække sig tilbage som direktør for Handelsbanken i Grindsted-området. Umiddelbart efter flyttede han tilbage til Skåde Bakker ved Aarhus, hvor han skulle få et godt og langt otium.

Foto: Privatfoto

En vinterdag i januar 2001 sov Arvid Hansen stille ind på Plejehjemmet Tranbjerg Vænge, 87 år gammel. Meget havde man mistet, og budskabet om hans død fyldte mange – høj som lav – med sorg, vemod og triste tanker.

Tilbage står mindet om en højt respekteret og retskaffen bankdirektør med samfundssind og social forståelse, der igennem årtier ragede op som et fyrtårn i den lokale pengeverden …