Onsdag den 12. februar 2020 var Netavisen Grindsted en tur forbi Museumscenter Karensminde. På den gamle museumsgård der har adresse på Morsbølvej uden for Grindsted var der masser af forskellige aktiviteter.
Laila Toudal fra Billund Kommunes Museer fortalte at der mandag havde været en del besøgende, selv om der ikke var specielle aktiviteter den dag. Både tirsdag og onsdag havde der også været mange besøgende, det var ligesom om at folk var lidt ligeglade med at det regnede ind i mellem.
Tirsdag var der fokus på fastelavnspynt og ølbrygning,
Onsdag kunne børnene afprøve deres mad mod, det vil sige at de fik udleveret en lille bog hvor der var plads til at sætte tre stempler i. Børnene skulle prøve at spise forskellige ting og hvis de spiste det fik de et stempel i bogen. Bag i bogen var der opskrifter på de tre forskellige ting de kunne smage.
De tre forskellige ting var:
Hjemmelade chips med grønkålspesto
Kage med rødbeder
Byggrynsgrød
I det kreative værksted kunne børnene male på fire forskellige træting, og ved 14 tiden kunne man melde alt udsolgt. Børnene kunne også deltage i en aktivitet hvor man slog nogle stifter i et stykke træ og bagefter viklede garn rundt så man kunne lave motiver, det var der mange der prøvede og ikke kun pigerne.
I Smedeværkstedet kunne børnene prøve at lave hjerter i metal, hvilket et par drenge fra Kolding prøvede, mens de var med deres bedstemor på Karensminde.
Elna Sørensen fra Karensmindes Venner kunne da også fortælle at der selv om vejret var gråt, kedeligt og med regn af og til, så havde der været godt besøgt også alle dagene, også tirsdag og onsdag.
Klik på billederne under artiklen for at se dem i stor størrelse.