Bülows Hjørne: Sagen om drengen Jon fra Filskov, der rystede Danmark

Af Louis Bülow

Tilbage i 1970’erne gav den såkaldte Jon-sag om drengen Jon og hans far med nær tilknytning til Filskov genlyd over hele landet og ryddede alle forsider. Den massive presseomtale rejste dengang en følelsesladet debat om papirløse fædres retssikkerhed, forældremyndighed og børns tarv og rettigheder.

Jons advokat Vilhelm Leifer indbragte den danske stat for Den Europæiske Menneskerettigheds-kommission i Strasbourg, og den 12. marts 1987 fandt kommissionen med elleve stemmer mod en, at Danmark havde handlet i strid med menneskerettighederne ved at holde den purunge dreng indespærret på Rigshospitalets børnepsykiatriske afdeling i fem en halv måned.

Kun med nød og næppe undgik Danmark at blive dømt for at have krænket menneskerettigheder ved at berøve drengen hans frihed …

Det er netop 40 år siden, at de dramatiske begivenheder i forbindelse med Jon-sagen flyttede ind i de danske dagligstuer mandag den 8. oktober 1979 om aftenen, hvor DRs Provinsafdeling sendte udsendelsen Kanal 22 med en times direkte TV fra teatersalen i Casino-Teatret i Aarhus med journalisten Preben Heide i front.

På første parket kunne seerne følge med i det opsigtsvækkende men tragiske drama, hvor bortførelse, bitre retsopgør og tvangsanbringelser indgik som tilhørende ingredienser.

Privatfoto

Jons forældre havde i flere år kæmpet indædt om forældremyndigheden, der blev tildelt moderen, da de gik fra hinanden. Knægten var dog fast besluttet på at ville være hos sin far og stak derfor af hjemmefra. Dagen efter at han var blevet anbragt på et børnehjem, dukkede han op hos sin far, og de gik begge under jorden i det jyske.

Under retssagen i Østre Landsret forklarede faderen senere, at han i sommeren 1979 ikke kunne få Jon til at tage tilbage til moderen efter sommerferien: ”Han gemte sig, græd meget og sagde, at der ikke var noget ved at leve, hvis han ikke fik lov til at blive hos mig.”

Det lykkedes dem at holde sig skjult for myndighederne, men i begyndelsen af oktober 1979 fik Kanal 22s journalister sporet dem til en lille jysk kro, hvor de skjulte sig efter måneders flugt. Faderen og Jon valgte at sige ja til i dybeste hemmelighed at tage med til Aarhus og medvirke i et interview i den direkte TV-udsendelse.

Tilskuerne sad bænket i studiet, lyset var dæmpet og rullende TV-kameraer rettet mod sofahjørnet med den lille dreng og hans far. Heide stillede en række spørgsmål, som faderen lavmælt forsøgte at svare på. Pludseligt hørte man den dengang 8-årige Jon bryde ind med skælvende stemme: ”Min mor slår mig, når jeg siger, at jeg hellere vil være sammen med far.”

Kanal 22s redaktion havde lovet Jon og hans far en form for frit lejde og at bringe dem begge under jorden igen, men hemmeligheden sivede ud. Myndighederne fik et tip, og under den direkte udsendelse blev TV-studiets udgange pludseligt spærret af en snes politibetjente med hunde.

Da udsendelsen var forbi, slog politiet til og gjorde kort proces. Faderen blev smidt i fængsel, mens Jon blev kørt til indlæggelse på et hospital. Drengen blev overladt til de sociale myndigheder og sendt tilbage til sin mor, hvorfra han i de efterfølgende år igen og igen stak af for at være sammen med faderen.

For gang på gang at blive fundet og derefter indlagt på forskellige hospitaler som Københavns Amts Psykiatriske Hospital Nordvang i Glostrup og Rigshospitalets børnepsykiatriske afdeling – selv om han ikke var syg. Jon var under konstant opsyn, døren til hospitalsafdelingen var låst, og han kunne ikke ringe til nogen, modtage besøg eller forlade afdelingen uden speciel tilladelse.

Alt imens Jons far af nævningene ved Østre Landsret blev kendt skyldig i med forsæt at holde Jon borte fra moderen. Grundet formildende omstændigheder blev der dog givet strafnedsættelse og straffen udmålt til 9 måneders fængsel. Faderen blev løsladt med det samme, da han havde siddet i varetægt i 6 måneder og dermed afsonet to tredjedele af sin dom.

Igennem lange perioder levede Jon i de år under jorden med sin far, men den 22. september 1983 mødte faderen op i Østre Landsret og blev straks arresteret af politiet. Samme dag blev også Jon taget, fundet siddende på bagtrappen hos sin advokat. Selv advokaten og dennes hustru, begge langt oppe i halvfjerdserne, blev anholdt.

Efter endnu en retskendelse skulle Jon i februar 1984 være overgivet i moderens varetægt, men få timer forinden stak han af. Han søgte skjul hos en familie i Tørring, og dagen efter sendte han et brev til formanden for en støttekomité:”Jeg har det godt og er blandt venner. Og jeg kommer ikke frem, før min far er fri. Kærlig hilsen Jon.”

Tæppet kunne gå for sidste akt i den tragiske føljeton, der endte med alle som tabere. I august 1984 satte Højesteret endeligt punktum med sin dom: Jon var nu blevet så gammel, at man imødekom hans ønske om, at faderen skulle tilkendes forældremyndigheden.

Efter 5 års kamp kunne faderen hente sin søn i det nordjyske, hvor han var blevet anbragt i familiepleje …

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.