Ny vinklub i Grindsted

Café AllFred starter Grindsteds nye eksklusive Vinklub: Grindsted Vinklub by Café AllFred.

Bag klubben står et stærkt team af passionerede vinentusiaster med en bred viden lige fra vinens oprindelse/historie til “By the glass”.

Første vinsmagning er onsdag den 11. marts kl. 18.00 i Café AllFred. Sidste frist for tilmelding er den 9.  marts.

Der vil blive serveret en let anretning til at ledsage vinene, og prisen er 249,- kr. pr. person.

Denne vinsmagning vil blive afholdt i samarbejde med Dan Magnussen, der ejer Vinimportfirmaet Bækkelund Vine. Der vil denne aften blive mulighed for at smage på et udvalg af vine fra Bækkelunds sortiment, der blandt andet omfatter vine fra Priorat, Veneto, Rioja, Alsace, Marlborough, Barossa, Terra Alta og Riberra del Duero.

Dan Magnussen medbringer billeder, kort, madopskrifter mv. og fortæller om de aktuelle vindistrikter.

Under vinsmagningen vil vi fortælle om opstarten af vinklub med udgangspunkt i Café AllFred.

  • Deltag i 2-3 årlige vinsmagninger
  • Galla vinsmagning
  • Lær mere om vinens spændende verden
  • Mød folkene bag vinene
  • Udforsk og smag vin fra hele verden
  • Modtag 1 flaske vin pr. måned
  • Madopskrifter tilpasset månedens vin.

Medlemskab af vinklubben koster 1200 kr. pr. år pr. husstand. For dette beløb modtager du hver måned en flaske vin til en værdi af mindst 100,- kr. samt en udførlig vinbeskrivelse. Der vil blive afholdt 2-3 vinsmagninger om året og en af disse smagninger vil, hvis de ter muligt, blive lavet som en Winemakers Dinner, hvor en repræsentant fra et vinhus vil være til stede og kommentere sine vine. Disse vinsmagninger kan have varierende priser alt efter bespisningen og antallet af vine.

Medlemskab af vinklubben er ikke et krav for at kunne deltage i vinsmagningen.

 

Den 29. februar 2020 og den 1. marts 2020 kan du fra kl. 10 til 16 møde Café AllFred og vinklubben på Bolig og Livsstilsmessen i MAGION hvor du kan få meget mere at vide.