Mikkel Schrøder havde en fest i MAGION

Foto: René Lind Gammelmark

Fredag aften var Mikkel Schrøder på scenen i MAGION hvorfra han gav den gas foran publikum.

I one man / two band comedyshowet skal Mikkel optræde til en firmafest, og bliver inviteret med til teambuilding inden aftenens fest. Firmaets ansatte skal lære hinanden bedre at kende, det bliver årets begivenhed, – forventningerne er tårnhøje.

Men i løbet af aftenen stod en ting klart: Alle har en skyggeside, og alle holder en hemmelighed som ingen andre kender til…! Mikkel havnede i den ene uventede og akavede situation efter den anden, når medarbejderne en efter en langsomt åbnede op for posen med deres dybeste og saftigste hemmeligheder.

”FIRMAFESTEN” er en stærkt underholdende karikaturtegning, af alle dem vi (tror) vi kender, fra vores hverdag og arbejdsplads. I Mikkel Schrøders kærlige, rammende og morsomme parodier mødte vi firmaets ansatte på storskærm, når han talte, fortalte og sang om dem.

Klik på billederne under artiklen for at se dem i stor størrelse.