Mange deltog på borgermødet i Billund Idrætscenter om motorvejen

Foto: René Lind Gammelmark

Tirsdag den 25. februar 2020 afholdt Vejdirektoratet et borgermøde i Billund Idrætscenter i forbindelse med den offentlige høring om VVM redegørelsen for en ny Midtjysk  Motorvej fra Give til Haderslev.

Det startede kl. 19 og der var vel omkring 300 mødt op til aftenens møde, der blev med at borgmester Ib Kristensen (V) bød velkommen. Ib Kristensen takkede vejdirektoratet for at man startede rækken af borgermøder netop i Billund så hurtigt efter at VVM redegørelsen var blevet offentliggjort.

Ib Kristensen opfordrede i øvrigt politikerne på Christiansborg til hurtigt at tage stilling til 2 linjeføringer der så kunne arbejdes videre med, blandt andet fordi det ville betyde at borgerne i de berørte områder tidligere kunne få vished om det ville berøre deres boliger.

Karsten Larsen fra Vejdirektoratet havde 7 punkter på dagsordenen som han skulle når rundt omkring.

  1. Velkomst med baggrund og proces for vejprojekt
  2. Det store billede
  3. Vejstøj
  4. Ekspropriation til motorvej
  5. Fokus på lokalområdet
  6. Mere information og offentlig høring
  7. Kaffe og dialog med Vejdirektoratets fagfolk.

1. Hvad er en VVM undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet)

  • At belyse konsekvenserne for forskellig linjeføring i forhold til blandt andet miljø, økonomi, trafik og naboer.
  • At tilpasse de forskellige linjehøringsforslag bedst muligt til omgivelser og påvirke mennesket, miljøet og naturen mindst muligt
  • At inddrage offentligheden
  • At skabe grundlag for en politisk beslutning

Der er tale om disse 7 varianter:

Vest 1 (Give – Billund Vest – Haderslev V)

Vest 2 (Give – Billund Vest – Christianfeld – Haderslev N)

Vest 3 (Give – Billund Vest – Taps – Haderslev N)

Øst 1 (Give – Billund Øst – Haderslev V)

Øst 2 (Give – Billund Øst – Christiansfeld – Haderslev N)

Øst 3 (Give – Billund Øst – Taps – Haderslev N)

Variant (Vandel Øst) – denne skåner Vandel Erhvervspark, tættere på Vandel by  og Vejle Ådal, er ca. 500 meter kortere.

Projektet er i øjeblikket i gang med høringsfasen (den afsluttende høring) og det foregår fra den 29. januar 2020 til den 13. april 2020.
Man kan læse meget mere på Vejdirektoratets hjemmeside

2. Det store billede
Leif Hald fra Vejdirektoratet fortalte om de overordnede konklussioner fra undersøgelsen. Det blev understøttet med forskellige slides der blev vist på en storskærm.

En fordel en ny motorvej giver er blandt andet:

  • Kundeopland for turistattraktioner
  • Tilgængelighed til Billund Lufthavn
  • Reducerede omkostninger til godstransport
  • 2-20% mere arbejdskraft indenfor en time
  • 10% flere turistkunder indenfor en time
  • Aflastning af Vejlefjord Broen (Øst 2 vil være den løsning der aflaster Vejlefjord broen mest)

Der stod på et af de viste slides at der for Natur og Miljø ingen væsentlig påvirkning ville være af Natura 2000 områder, ingen direkte berørte fortidsminder, selvom 100 meter grænsen blev brudt) men at man kan få påvirkninger af sammenhængende naturområder, mest påvirkning af beskyttet natur på de længste løsninger Vest1 og Øst1, mest fredskov påvirkes på Vest løsningerne, og Birkemus ville blive påvirket på alle løsninger.

3. Støj
Støj er uønsket lyd, og dosis- respons-sammenhæng er en anerkendt metode til at fastlægge støjens betydning or mennesker. Kobler støjniveau ved boligen, med menneskers opfattelse af støjen. En række faktorer har betydning for hvordan man oplever støjgenen.

45-50 db er et anbefalet maksimal støjniveau, og man kan høre lydeksempler på støjniveauet her på Vejdirektoratets hjemmeside

4. Ekspropriation til motorvej
En konkret vurdering af en uafhængig ekspropriationskommision
Kommissionen beslutter om en ejendom skal overtages samt fastsætter erstatning
Ekspropriation typisk 2-3 år efter projektstart

Der er mulighed for at få fremrykket ekspropriation, såfremt der er valgt en linjeføring og afsat penge på finansloven.

Vejdirektoratets hjemmeside kan man indtaste sin adresse for at se hvordan man bor i forhold til hvilke arealer der skal bruges til motorvejen.

5. Fokus på lokalområdet
Det er både Billund og Vejle kommuner der er berørt af den nye motorvej

6. Mere information og offentlig høring
Vejdirektoratets hjemmeside kan man se rapporter og meget mere, såsom baggrundsrapporter og miljøvurderinger.

Den videre proces :  offentlig høring frem til den 13. april. Herefter håber man på at der kan udarbejdes et høringsnotat inden sommerferien, og en indstilling til transportministeren i sommeren 2020. Herefter skal politikerne tage stilling til projektet.

Stor spørgelyst
Der var en flere blandt publikum der spurgte Vejdirektoratets repræsentanter om forskellige ting:
Peer Høgsberg spurgte: Hvad med økonomien, det var jo kun de sidste 4 sider i rapporten der omhandlede økonomi, der mangler noget om Co2 og Natur 2000 områderne.

Ole Søby spurgte til om man havde prøvet at tage udgangspunkt i Brande i stedet for Give

Tina Petersen mente at man skulle kigge på støjforureningen, for hvor meget støj skal man acceptere i sin have f.eks. En nyere vaskemaskine støjer f. eks. 49 db, og WHO’s støjgrænse er 53 men i Danmark er den 58. Der er over 1 millioner danskere der er plaget af vejstøj.

Knud Møller Jepsen foreslog at man skulle kigge på 1+2 veje(ligesom vejen mod vandel) i stedet for motorveje.

Vejdirektoratets svar:  Der er kigget på Brande-løsningen, men der var ikke politisk opbakning til at man skulle lave en VVM vurdering af denne løsning, der kun er relevant sammen med en motorvej vest om Billund. Den er fin for den del af trafikken der kommer fra Herning eller længere vestfra, men ikke bevendt fra nord eller nordøst.

Støjberegninger kontra målinger: man beregner støj med en stor beregningsmodel der er meget bredt anvendt i hele europa. Det er for at give så godt et billede af støjbelastningen over et år, for belastningen kan jo variere fra dag til dag.

1+2 veje kontra motorvej: i øjeblikket kigger man hos Vejdirektoratet blandt andet på Herning -Ringkøbing som en 1+2 strækning, men prisforskellen på en 1+2 vej og en tosporet motorvej er omkring 20-25% .

Ulrich Kristensen er enig med Ib Kristensen om at man hurtigst muligt skal komme med en konklusion med 1 øst og 1 vest forslag, men man skal huske at det bliver en permanent løsning, uanset hvilken løsning man vælger.

Lise Nielsen spurgte om Vejdirektoratet havde tænkt på de mulige afkørselsveje der vil opstå ved en vestlig linjeføring, hvad med den trafik der skal fra den vestlige del til den østlige del af Billund by, der vil komme rigtig meget trafik igennem Billund by, der jo netop bruger mange penge på at skulle være Børnenes Hovedstad. Er der nogen overvejelser omkring konsekvenserne for den øgede trafikmængde gennem byen.

Vejdirektoratet svarede at det jo ikke var Vejdirektoratets veje, men at Billund Kommune jo naturligt skal kigge på det.

Leif fra Vejdirektoratet opfordrede borgerne til at skrive deres kommentarer til høringssvar på Vejdirektoratets hjemmeside.

Efter en del spørgsmål og svar var det tid til kaffe og samtaler rundt ved de forskellige plancher.

 

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark