Anni Matthiesen besøgte lokale Røde Kors afdelinger i Vejen og Vorbasse

PR-Foto

Fredag aften besøgte folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) de to lokale Røde Kors afdelinger i henholdsvis Vejen og Vorbasse. Her fik folketingsmedlemmet lov til at opleve det store arbejde, som Røde Kors og organisationens mange frivillige laver for socialt udsatte på tætteste hold skriver Anni Matthiesen i en pressemeddelelse.

Først blev vejen lagt forbi Vejen, hvor programmet stod på rundvisning i den lokale Røde Kors butik efterfulgt af en snak med de frivillige og den nationale chef, Marie-Louise Gotholdt, om Røde Kors’ frivillige sociale arbejde rundt omkring i Danmark. Blandt andet arbejdet med ensomhed blev drøftet.   

: Fra rundvisning i Røde Kors butikken i Vejen. Foto med frivillige og Marie-Louise Gotholdt, national chef for Røde Kors – Privatfoto

Herefter gik turen til spis-sammen-arrangement i Vorbasse, hvor Anni Matthiesen fik mulighed for at snakke og hygge sig med de frivillige og de mange deltagere. Spis-sammen-arrangementet er for ensomme enlige og par i området med mad, snak og fællesskab. Et arrangement, der bliver afholdt 10 gange årligt.

”Det var en fornøjelse at møde nogle af de mange lokale frivillige i Røde Kors, som hver dag løfter en enorm opgave her i lokalområdet. I Danmark har vi jo en lang tradition for at yde en frivillig indsats. Og rigtig mange bidrager med frivilligt socialt arbejde. Det er meget beundringsværdigt”, siger folketingsmedlemmet.

Fra spis-sammen-arrangement i Vorbasse. Foto med frivillige og Marie-Louise Gotholdt, national chef for Røde Kors. – Privatfoto

– ”Et arrangement som spis-sammen-arrangementet er en fantastisk måde at afhjælpe den ensomhed, som rigtig mange borgere til hverdag oplever. Ensomhed har jo betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel, og det er noget, som vi skal sætte yderligere fokus på”, afslutter Anni Matthiesen.