Fredag startede Lalandia Cup 2020, der foregår over tre dage.
Der var 514 hold tilmeldt stævnet hvoraf de to har meldt fra. Stævnet bliver afviklet i 6 haller som er: Lalandia Hallen i Billund, Viadukthallen i Filskov, Blåhøj Hallen i Blåhøj, Billund Idrætscenter i Billund, Elkjær Hallen i Grønbjerg.
Filskov IF er for niende gang vært for stævnet der i år har et helt nyt tiltag, nemlig en hjemmeside hvor man kan se kampprogram og resultater live. Lars Thomsen fra Filskov IF fortæller til Netavisen Grindsted at når en kamp er færdig, indtaster dommerbordet resultaterne, derefter sørger systemet bag hjemmesiden for at der automatisk bliver udregnet point og resultatet kommer online. http://www.stævneportalen.dk/filskovif/
Deltagerrekord
Antallet af hold er det største i stævnets historie og der er omkring 30 hold på venteliste der ikke kom med i år.
Lars Thomsen fortæller “vi starter sidst i september med at få det helt gjort klar, tilmeldingsdelen og hjemmesiden. I november åbner vi op for tilmelding på hjemmesiden, hvilket foregår i november og december. I januar lukker vi ned for tilmelding, hvilket vi gør før datoen for sidste tilmelding er nået, da der er en meget stor interesse for at deltage i stævnet, hvilket betyder der ikke er plads til alle.if/ hvor man kan se hele kampprogrammet, og det er også her man kan se resultatet lige så snart dommerbordet har indtastet resultaterne.
Mange frivillige i gang
Der er mellem 125 og 150 frivillige i gang ude i de forskellige haller og på skolerne er der 25-30 frivillige der sørger for maden. Der er lige omkring 1200 der overnatter på Filskov Friskole, Blåhøj Skole og Karlskov Friskole. Sdr. Omme IF hjælper også til med dommere, da Sdr.Omme er blevet samarbejdsklub for Filskov.