Pingvin & Co – ny vinbutik åbner på Vestergade i Grindsted

Foto: René Lind Gammelmark

Den 11. februar 2020 kunne vi på Netavisen Grindsted løfte sløret for en ny vinbutik i Grindsted.

Nu kan vi fortælle mere om den nye vinbutik.  Den kommer til at hedde Pingvin & Co og kommer til at have til huse i Astina’s gamle lokaler på Vestergade 126 i Grindsted.

Hvem står bag: 
29-årige Morten Kampmann Jacobsen der er gift med Nathja på 32, sammen har de 4 børn. Morten er uddannet tjener på Hotel Fjordgården i Ringkøbing. Han startede karrieren som opvasker på Hotel Lyngheden, hvorfra han kom til Fjordgården som tjenerelev. Han havde en karriere som hotelchef på Hotel Falken i Videbæk, efterfulgt af et job som ass. business leader på Oslobåden. Har taget en international bartender uddannelse for at få styr på spiritus mv.

Han havde i en periode Jacobsens Multiservice der lavede belægning mv, samt solgte have- og parkmaskiner. Firmaet blev på grund af sygdom lukket ned. 

Nu er Morten “tilbage” i sit tidligere fag, hvor passionen ligger for vin mv.

Mere om Pingvin & Co
Det bliver en fysisk butik hvor der vil være udvalg af vine og spiritus fra hele verden. Det kommer til at være et sortiment fra Vinoble kæden som har som mål at blive B core certificeret (bæredygtig virksomhed), hvilket betyder der vil være en del økologiske vine i sortimentet. Der vil blive lagt stor vægt på arrangementer (vin- & Spiritussmagning). Der vil være mulighed for vinsmagning i private hjem og der ud over vil der blive lagt stor vægt på den personlige service og rådgivning.

Der vil blive lavet en vinklub med månedens vin (uden binding) hvor priserne vil ligge mellem 80-100 kr. pr.måned. 

Ud over den fysiske butik vil der også være en online webshop hvor man kan købe vin. Det er en tidligere webshop der nu kommer til at køre under Pingvin & Co.  Du kan finde linket til vinshoppen på Pingvin & Co’s facebook side.

Pingvin & Co vil også tilbyde virksomheds arrangementer, både hos virksomhederne, men også i Pingvin & Co’s lokaler på Vestergade.

Butikkens vil indtil videre være åben torsdag og fredag fra kl. 12 til 17 og  lørdag fra kl. 10 til 13 

Første åbnings dag er lørdag den 14. marts 2020 kl. 10.00

Nedenfor kan du se hvordan facaden kommer til at se ud