Af Louis Bülow
Det martrer fortsat den europæiske folkesjæl, at ingen i forbindelse med Nazityskland og Den Anden Verdenskrig havde modet til at gribe ind og ændre historiens gang.
I ly af krigens ragnarok iværksætter Hitler det systematiske mord på 6 millioner jøder, heraf 1,5 millioner børn, og nazistiske horder trawler skånselsløst Europa igennem i jagten på ofre.
I en tid med Europa i flammer stuves millioner af udmarvede jøder sammen i overfyldte kreatur-vogne og oplever undervejs til Hitlers udryddelseslejre et ubeskriveligt mareridt med kulde, sult og tørst. Dertil en hæslig stank fra overfyldte spande med opkast, urin og afføring, der flyder sammen over kreaturvognenes nøgne træplanker.
De uskyldige ofre ankommer til deres sidste stoppested. Mærket på liv og sjæl mødes de af dødslejrenes inferno af absolut ondskab med drab og morderisk barbari uden sidestykke i verdenshistorien.
Store projektører oplyser rampe-området, bidske schæferhunde gøer som rasende og bevæbnede nazi-vagter kommanderer Raus! Raus! Schnell! Pigtrådshegn, skorstene, vagttårne, barakker. Levende døde med øjne, der lyser af håbløshed og lidelser. Pjaltede lig, der hænger i det elektriske hegn. SS-bødler, der myrder løs.
Tusinder og atter tusinder af mænd, kvinder og børn gasses straks ved ankomsten, og værgeløse drives de ind i gaskamrene med armene hævet over hovedet for at få plads til flere. Børn stuves sammen i flere lag oven på hinanden.
Over dødslejrene hænger en hæslig stank af forrådnelse, der blander sig med den kvalmende hørm fra afbrænding af lig. Krematorier med ovne og ligbål, der arbejder i døgndrift, bjerge af døde, der hober sig op, omhyggeligt stablet i flere meters højde.
I bogen Danske i Tyske Koncentrationslejre indvier skolebestyrer Mogens Høirup fra Grindsted Kost- og Realskole sine læsere i egne barske erindringsglimt fra dengang og beskriver fangerne i KZ som levende døde:
”…Hundreder af blege, udmagrede Ansigter, der trykket op mod Trådværket ind til Appelpladsen fulgte os med Øjnene. Dybtliggende, mørke Øjne, der talte et tavst men tydeligt Sprog om Lidelser og Nød … Der kunde skrives Side op og Side ned om talrige Episoder, der skildrer de Lidelser, som Danskerne måtte igennem, og dyriske, sadistiske Overgreb fra S.S.- ernes og Kapoernes Side.”
Heller ikke civilingeniør Arne Andreasen fra Grindstedværket forskånes for dette nazistiske barbari, der trodser enhver beskrivelse med forfærdende og umenneskelige forhold. I sine erindringer Fange nr. 69109 i Neuengamme om KZ fortæller han:
”Hver nat døde 5-6 fanger i salen, og om morgenen blev de bragt ud på bårer i gangen … På de døde blev der på brystet med blåkridt slået et kryds … En overfange gik rundt med kridtet og afmærkede nattens høst af døde. Han kom til en køje og var ved at tage skjorten til side på en fange for at sætte krydset. Da slog fangen øjnene op og sagde: Noch nicht, Kamerad …”
Vi vender tilbage til Grindsted engang i 1938, kun få år før krigen. Allerede inden Hitler-Tyskland og nazisterne besætter Danmark 9. april 1940, træder nationalt sindede borgere i vor by modigt og instinktivt i karakter, sætter den nazistiske bevægelse stolen for døren og får placeret Grindsted på førkrigstidens landkort herhjemme som frontløber i kampen mod nazismen.
Søndag den 7. august 1938 flokkedes et broget univers af danske nazister, sympatisører og medløbere med Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti DNSAPs Fører Frits Clausen i spidsen til et storstilet parti-stævne i Grindsted.
Foto: Kilde: Nationalmuseets Samlinger Online
Da partiet DNSAP blev dannet i efteråret 1930, var det første gang, at nazismen som politisk bevægelse dukkede op i Danmark. Partiet havde i løbet af sin levetid 39.000 medlemmer, og ved valgene i 1939 og 1943 valgtes tre mandater til Folketinget med Frits Clausen som frontfigur.
Frits Clausen var født i Aabenraa i Sønderjylland med dansksindede forældre men gjorde under den 1. Verdenskrig tysk krigstjeneste. Han blev taget til fange i Rusland og sad i russisk fangelejr i tre år. Efter at have uddannet sig som læge slog han sig i 1924 ned som praktiserende læge i landsbyen Bovrup tæt ved grænsen. Frits Clausen var få år senere med til at grundlægge det danske nazistparti og var fra 1933 dets ledende skikkelse.
Helt ind i sjælen var Grindsted rundet af stoute bønder og missionsfolk, der i århundreder havde måttet kæmpe en slidsom kamp mod en nøjsom natur for at klare sig igennem, endsige overleve. Kaldet til at bekæmpe uret, tyranni og undertrykkelse lå de seje folk i Grindsted i blodet. De lod sig ikke kujonere af en flok danske nazister med hagekors, faner, hjelme, brune skjorter med skrårem, spidsbukser og lange støvler.
Foto: Kilde: Nationalmuseets Samlinger Online
Den søndag eftermiddag i august 1938 sagde Grindstedfolk med jord under neglene og solidt forankret i vestjysk bondemuld fra og tog de danske nazister under kærlig behandling – og en røvfuld af de større skulle det blive til.
Det gjorde så stort et indtryk på Naziføreren Frits Clausen, at han i sine efterladte erindringer beklagede sig over, at der dengang i Grindsted ikke var en ordenshåndhæver at opdrive i miles omkreds – selv om der ellers normalt blev iværksat alskens foranstaltninger med stort politiopbud, når de danske nazister indkaldte til møder eller stævner.
Med Frits Clausens ord i bogen Føreren har ordet!: Frits Clausen om sig selv og DNSAP Af John T. Lauridsen: ”… ikke en eneste Politibetjent i Byen, ikke engang den hjemlige Styrke var i Tjeneste den Dag, men var på Udflugt eller havde Ferie. Derimod var Byen oversvømmet med marxistiske Urostiftere og Slagsbrødre …”
Det store parti-stævne i Grindsted den 7. august 1938 udviklede sig hurtigt til et opgør med slagsmål og voldsomme uroligheder mellem yngre lokale modstandere af det nazistiske parti og partiets fremmødte medlemmer. Blandt andre måtte Naziføreren Frits Clausen, partisekretæren Bach Petersen samt en mekaniker Friis bide i græsset.
Først efter en rum tid dukkede politiet op, og der blev begæret forundersøgelse rettet mod 24 personer, dels borgere i Grindsted, der i øvrigt blev betragtet som dramaets sande helte, dels medlemmer af det forkætrede danske nazistparti.
Efter yderligere afhøringer rejste politiet senere tiltale mod arbejdsmand A. Nielsen, Grindsted, og slagteriarbejder E. Jacobsen, Grindsted, for vold mod sagesløs Person. Desuden blev der rejst tiltale mod en lang række personer, i alt 25, heraf 11 fra Grindsted Sogn, for overtrædelse af Politivedtægtens bestemmelser om gadeuorden.
Kilde: Nationalmuseet
Kilde: Nationalmuseet
Ugeavisen National-Socialisten – senere med et hagekors som bindestreg – havde selvsagt tætte bånd til det danske nazistparti, og de dramatiske begivenheder i Grindsted ryddede få dage senere den 12. august hele forsiden under overskriften: Partifører Frits Clausen slaaet i Jorden.
Ved befrielsen i maj 1945 blev en dybt alkoholiseret og desillusioneret Frits Clausen anholdt i sit hjem i Sønderjylland og interneret i Fårhuslejren – den tidligere Frøslevlejr. Han døde i Vestre Fængsel den 5. december 1947, kun 54 år gammel.
Foto: Kilde: Nationalmuseets Samlinger Online
I de hektiske befrielsestimer i Grindsted eksploderede byen i en sand heksekedel af euforisk glæde og begejstring, forhadte mørklægningsgardiner blev flået ned og tændte stearinlys sat i vinduerne. Man samledes i gaderne, man festede og sang nationalsange til langt ud på natten.
Efter måneders lidelser med barske strabadser i KZ Neuengamme blev Grindsteds helte fra modstandskampen bragt hjem med en bilkortege, flankeret af en æresvagt af fire modstandsfolk med blåt, rødt og hvidt frihedskæmperarmbind. Et triumftog, hvor de lokale helte blev hyldet og tiljublet i et hav af Dannebrogsflag, rød-hvide nelliker og et væld af udsprungne bøgegrene.
Men glæden var iblandet sorg og vemod over dem, man savnede – dem, der ikke klarede den. Tre lokale frihedskæmpere vendte ikke tilbage men betalte den højeste pris i kampen mod tyranni og undertrykkelse: Palle Hansen, Arne Hansen og den unge Søren Bojsen Madsen.
