Alice fejrer 10 års jubilæum med Dybvad Design

Alice Dybvad - Foto: René Lind Gammelmark

Det er 10 år siden Alice Dybvad overtog skilte- & Flagfirmaet Hall & Oehlenschlæger på Chr. Lundsgårdsvej i Grindsted.

Hun startede i firmaet som freelance bogholder og lavede regnskaberne i Grindsted mandag, onsdag og fredag. De andre dage lavede hun regnskab for andre firmaer.

Alice Dybvad købte Hall & Oehlenschlæger i december 2009. Startede op i februar 2010 med produktion af flag og vimpler i firmaet Dybvad Design, men solgte skiltedelen fra. I sommeren 2010 købte hun en broderimaskine så hun kunne brodere logo, navne og firmanavne på forskellige ting.  I starten havde hun en syerske ansat til at sy flag mens hun selv fortsatte med at lave regnskab for andre virksomheder.

I dag syer hun selv flagene, passer broderimaskinen og laver regnskab for hendes mands virksomheder. Hun har et par piger der kommer og hjælper når der er ekstra travlt.

Alice Dybvad er 53 år gammel, gift med Finn der er skoventreprenør og ejer Jysk Træflis. De bor i Grønbjerg og har sammen drengene Casper på 26 og Rasmus på 23 år.

Fremtidsplaner
Alice vil fortsætte med firmaet og passe alle de faste kunder og nye kunder der kommer til.

 

Alice Dybvad – Foto: René Lind Gammelmark