Information til beboerne fra BOVIA

PR-Foto

Beboere, boligorganisationerne og Bovia står sammen om at begrænse spredningen af Corona
Det er bekymrende, beklageligt og bøvlet at håndtere risikoen for spredningen af Corona, men i boligorganisationerne og Bovia er vi klar til at håndtere udfordringerne i samarbejde med beboerne.

Vi lytter til regeringen og sundhedsmyndighedernes anbefalinger og passer godt på hinanden.  

I skrivende stund har vi ikke kendskab til en eneste beboer eller medarbejder, der er smittet med corona-virus, og sådan skal det gerne blive ved med at være.

På denne side kan du læse om de forskellige tiltag, vi har sat i værk, og hvordan du skal forholde dig til situationen, hvis du har behov for at komme i kontakt med os.

Indtil videre er de beskrevne tiltag gældende frem til 31. marts 2020.

Alle kontorer er lukkede for personlig henvendelse
Vi begrænser den fysiske kontakt så meget som muligt, og derfor har vi lukket alle vores kontorer for personlig henvendelse. I stedet er det muligt at henvende sig på telefon 75 52 53 44 eller mail: linfo@bovia.dk

Kun strengt nødvendige arbejdsopgaver i boligerne gennemføres
Almindeligvis har vi medarbejdere, som kommer i mange forskellige hjem i forbindelse med samtaler, reparationer og lignende. I den kommende tid vil vi udelukkende komme i lejernes boliger, hvis opgaven ikke kan vente. På den måde forhindre vi, at vores medarbejdere kan komme til at sprede smitte fra én bolig til den næste.  

Medarbejdere holder ferie og afspadserer
Når vi kun udfører det mest nødvendige og akutte arbejde, har vi også mulighed for at sende medarbejdere hjem på ferie og afspadsering – det gør vi i det omfang, det er muligt, så vi er klar til at mande op med fuld styrke, når tilstanden bliver bedre igen. 

Derudover betyder det også, at vi internt i organisationen kan sprede os, så vi heller ikke her, kommer til at sprede smitte til hinanden.

Når vi er færre medarbejdere på arbejde, så er vi også færre til at tage telefonen, svare på mails og løse opgaver. Vi kan derfor blive nødt til at prioritere mellem de opgaver, der kommer ind, og du kan derfor opleve både længere svartid og længere reaktionstid. Det håber vi, at alle har forståelse for. 

Alle større arrangementer er aflyst
Alle de større arrangementer, som Boligorganisationerne eller Bovia har ansvaret for, er blevet aflyst frem til og med 31. marts 2020.

Private arrangementer i vores fælleshuse hverken kan eller vil vi aflyse, men vi vil sørge for, at der er information i alle fælleshuse og så vidt muligt også informere alle arrangører om situationen, så både arrangører og deltagere har mulighed for at tage deres forholdsregler.

Er der planlagt arrangementer med mere end 100 deltagere, forventer vi at alle arrangører aflyser jf. opfordringen fra regeringen.

Beboere opfordres til at passe på hinanden
I overensstemmelse med anvisningerne fra vores regering, opfordrer vi til, at vi alle passer godt på hinanden – også når vi mødes i opgange, cykelkældre eller fællesvaskerier.

  • Bliv så vidt muligt inde, hvis du har symptomer på influenza
  • Hold mindst 2 meters afstand
  • Vask og sprit ofte dine hænder
  • Skal du hoste eller nyse, så gør det i ærmet

Når du er i din bolig, kan du med fordel sørge for, at den er godt rengjort og luft grundigt ud flere gange dagligt – et godt og sundt indeklima gør det sværere for bakterier at trives.

Naboer opfordres til at hjælpe hinanden
I de almene boligorganisationer bor mange forskellige mennesker – nogle er sunde og stærke med et godt overskud, mens andre kan være udfordret af alder og sygdom.

Kender du til, at nogle af dine naboer af helbredsmæssige årsager kan have svært ved at få handlet ind eller kan have brug for hjælp på anden vis, mens risikoen for Corona-virus er på det nuværende niveau, og har du selv tid og kræfter til at hjælpe, opfordrer vi til, at du hjælper dem, der har brug for det. 

Fællesskabet i vores boligforening kan få os stærkt gennem denne tid, når vi alle gør en indsats og passer på hinanden skriver Bovia i en pressemeddelelse.

 

Venlig hilsen

Boligorganisationerne og Bovia

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.