Når Jakob Svendsen giver publikum magten i sit stand-up show den 16. maj tilbyder MAGION campus-eleverne studie-rabat skriver MAGION i en pressemeddelelse.
I foråret 2020 turnerer Jakob Svendsen landet rundt med sit fjerde onemanshow.
Og denne gang bliver det meget anderledes. Ikke nok med at Jakob Svendsen med sit show giver publikum magten – MAGION prøver også som noget nyt at lokke campus-eleverne med en særlig studie-rabat.
”I MAGION skal vi være med til at gøre Campus attraktive for de unge uddannelsessøgende. Derfor er det oplagt at afprøve et koncept med studie-rabat på fx stand-up”.
Studierabatten kræver et studiekort som skal fremvises ved køb af billet i MAGION, men så opnår man også en rabat på 40 % på billetten. Viser studierabatten sig at være interessant for de studerende, vil MAGION overveje hvordan en permanent ordning kan komme i stand.
Om Showet:
“Jeg har fundet ud af, at det morsomme og unikke ligger i samspillet med publikum. Jeg er vild med at møde publikum i showet” fortæller Jakob, og derfor har han besluttet at lade publikum få magten i dette show.
Jakob Svendsen vandt Danish Open i stand-up i 2010. Alle hans tre tidligere onemanshows har nomineret ham til Talentprisen til ZULU Comedy Galla (2015, 2016 og 2018). Derudover kender du ham fra ZULU Comedy Fight Club LIVE, utallige standup-shows i hele landet, fra podcasts og radio – og nu også snart som ham hvor du bestemmer handlingen i hans show.
Med sin energiske, intelligente og personlige stil er Jakob præcis den komiker der kan agere i den spontanitet der kommer til at opstå på sådan en aften.
“Det bliver nok en smule kaotisk, for jeg skal prøve at holde styr på hvor publikum leder os hen, og alle aftener bliver forskellige. Og jeg glæder mig, for det bliver helt sikkert sjovt. Seriøst! Vi skaber showet sammen! Og så ender jeg nok med at have forberedt flere jokes end folk hører på den enkelte aften. For når publikum får magten, så er det også dem der vælger.”
Netop valg bliver omdrejningspunkt i showet. Livet er fyldt med valg. Skal du vælge det ene eller det andet? Hvad nu hvis dit valg betyder at du kommer til at gå glip af noget? Ethvert valg medfører et fravalg – men kan vi overhovedet acceptere det i dag, hvor FOMO (Fear Of Missing Out) ligger så grundlæggende i vores kultur?
Og selv hvis du lader være med at vælge, så vælger du faktisk.
Så vælg at købe din billet, og vær med til at bestemme når Jakob Svendsen ”Giver Publikum Magten” i MAGION.
Det praktiske:
Billetpris: 185 kr. inkl. gebyr
Billetpris med studierabat: 110 kr. inkl. gebyr
Ikke-nummererede pladser
showstart: kl. 20.00
Dørene åbnes ca. 30 min før koncertstart
Arrangør: MAGION