DAVIDSEN udskyder åbning til den 30. marts

Foto: René Lind Gammelmark

For at minimere smittespredning og tage mest muligt hensyn til kunder, medarbejdere og samfundet i al almindelighed udskyder Davidens Tømmerhandel fredagens planlagte åbningsfest i Billund og Nr. Nebel. ”Vores erfaring siger os, at der kommer rigtig mange kunder til en åbningsfest. Vi kan ikke forsvare at samle så mange mennesker i den nuværende situation omkring Covid-19,” siger adm. direktør Henrik Clausen i en pressemeddelelse.

Forventninger om et stort opbud af kunder på jagt efter en god handel får nu Davidens Tømmerhandel til at udskyde fredagens planlagte åbningsfestligheder i Nr. Nebel og Billund. Ifølge Henrik Clausen betyder beslutningen, at de nye byggemarkeder i stedet åbner mandag den 30. marts. Og at det bliver til en helt almindelig åbningsdag og med Davidsens normale priser.

”Vi har naturligvis et stort ansvar over for både kunder, medarbejdere og samfundet generelt. For at undgå, at vi bidrager til at samle mange mennesker, har vi besluttet at udsætte fejringen af vores nye byggemarkeder. I stedet åbner de nye byggemarkeder i Billund og Nr. Nebel mandag den 30. marts uden nogen form for fejring eller åbningstilbud. Selv om det naturligvis er en ærgerlig beslutning, så handler det om at undgå smittespredning, og vi tager naturligvis alle nødvendige forholdsregler med afsæt i myndighedernes retningslinjer,” siger han.

I alle Davidsens byggemarkeder vil der i denne uge blive indført kø-afmærkninger i gulvet ved kasserne for at sikre den fornødne afstand mellem kunderne, ligesom sikkerhedsforanstaltninger for medarbejderne løbende tilpasses.

Holder fortsat åbent i hele landet
Ifølge Henrik Clausen er man også i fuld gang med at styrke bemandingen i Davidsens webshop, i kundeservicefunktioner og på lageret. Det sker for at kunne imødekomme og servicere kunderne bedst muligt via nethandel og hurtig levering samt Davidsens afhentningskoncept ”Bestil & Hent”.

”Både vores professionelle centre og byggemarkederne kører videre, men efter alle myndighedernes anbefalinger. Ikke mindst i forhold til byggeriet har vi et stort ansvar for at holde forsyningen til håndværkere og entreprenører i gang. Det er ekstremt vigtigt for at holde en vital sektor i samfundet kørende bedst muligt i denne ekstraordinære situation” siger han.

Festen udsat, men ikke aflyst
De planlagte åbningsfester i Nr. Nebel og Billund vil blive gennemført på et senere tidspunkt, når situationen i Danmark igen er normaliseret. Til den tid bliver det med præcis de tilbud og festlige initiativer, som har været planlagt og meldt ud til kunderne i hele det sydlige og vestlige Jylland.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.