Region Syddanmark er klar til at lempe sit midlertidige stop for test af sundhedspersonale

Meldinger om, at der er nye leverancer af reagenser til test for COVID-19 på vej – sammen med sundhedsmyndighedernes udmelding om at gennemføre en mere offensiv teststrategi, får nu Region Syddanmark til åbne op for flere test af sundhedspersonale.

Fredag så forsyningssituationen i Region Syddanmark så kritisk ud, at regionen måtte indføre et midlertidigt stop for at teste sundhedspersonale for COVID-19. Det var mangel på reagenser til test for COVID-19, der fik regionen til at slå bremserne i for at sikre tilstrækkelig testkapacitet til at kunne undersøge patienter indlagt til undersøgelse for COVID-19. Stoppet omfattede sundhedspersonale og andet kritisk personale i Region Syddanmark, kommuner og almen praksis i regionen skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Men udsigten til at der er reagenser på vej til landet i den kommende uge fra flere leverandører – sammen med de centrale sundhedsmyndigheders krav om at gennemføre en mere offensiv teststrategi – får nu regionen til at genåbne for test af personale.

– Sundheds- og ældreministeren har sammen Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen besluttet at sikre gennemførelsen af en mere offensiv teststrategi for COVID-19 i Danmark. Det sker på baggrund af WHO’s anbefalinger, og dem følger vi naturligvis, siger Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark.

Lovning om nye leverancer af testudstyr
Den mere offensive strategi skal gennemføres under hensyn til den kapacitet, der er og kan skaffes og produceres på både kort og langt sigt i Danmark.

Og lovninger om nye leverancer af testudstyr i den kommmende tid gør, at Region Syddanmark ser sig i stand til at ophæve det midlertidige stop.

– Vi opretter nu en fælles visitationsenhed på OUH, som skal vurdere hvilket personale, der skal testes. Enheden kommer til at vurdere præcist hvem, der skal testes i gruppen af sundhedspersonale og andet kritisk personale i Region Syddanmark, kommuner og almen praksis i regionen.  Det gør vi for at sikre, at alle behandles ens og for at sikre, at der er test nok til alle og stadig sikre tilstrækkeligt testkapacitet til at kunne undersøge patienter indlagt til undersøgelse for COVID-19, siger Kurt Espersen.

 

De konkrete anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er
– Personer med let til moderate symptomer, der varetager kritiske funktioner i sundhedssektor, ældrepleje, arbejde med socialt udsatte eller andre helt særlige nøglefunktioner i samfundet, kan henvises såfremt arbejdsgiver finder det hensigtsmæssigt med hurtig raskmelding. Det er den praktiserende læge, der henviser efter vanlige principper.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.