Bülows Hjørne: Anna Marie Rasmussen – en ung pige under besættelsen

Af Louis Bülow

Vi skruer tid og sted tilbage til søndag den 31. marts 1940 til den gamle kirke i Grindsted –  et lille landbosamfund, rundet af stoute bønder og missionsfolk, der i århundreder havde måttet kæmpe en barsk og slidsom kamp mod den nøjsomme natur for bare at overleve.

Det skulle blive den store dag for den unge landmandsdatter Anna Marie Rasmussen. Den søndag blev Kirsten Marie og Rasmus Peder Rasmussens opvakte pige fra hjemmet ved Hedeselskabets Planteskole i plantagen mellem Grindsted og Sønder Omme konfirmeret i Hedens Domkirke, hvor hun sagde farvel til de trygge barndomsår for at gøre sin entre i de voksnes rækker.

Kun få dage senere tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper, der besatte byer, havne og kaserner, mens flyvemaskiner i stort tal fløj ind over landet. Efter et hasteindkaldt møde blev den danske regering, kongen og rigsdagen enige om, at væbnet modstand ville kaste landet ud i en håbløs kamp.

Også på Grindsted-egnen blev man denne den mildeste aprilmorgen i mands minde vækket af brummende motorstøj, der snart gik over i et infernalsk spektakel, da tunge transportfly og hurtige jagereskadriller i næsten endeløse formationer passerede i trætopshøjde på vej mod nord.

Overalt stimlede folk sammen for at høre nyt, og der blev diskuteret på livet løs. Andre sad klistret til radioen for at lytte til Statsradiofonien, der indledte sine udsendelser med morgengymnastik.

Senere oplæstes den tyske besættelsesmagts memorandum, og det skulle falde i den gamle Sønder Omme – dreng redaktør Johannes G. Sørensens lod at oplæse kong Christian 10.s budskab til det danske folk.

Vi lader den 14-årige Anna Marie Rasmussen løfte lidt af sløret for de dramatiske dage, da krigen kom til Grindsted-egnen. Som hun fortalte i Egnsbogen for Grindsted/Billund 1995:

”Jeg husker tydeligt morgenen den 9. april. Vi sad og malkede køerne, da de tyske flyvemaskiner drønede lavt over trætoppene. Far gik ind og hørte engelsk radio. Han kom straks tilbage og fortalte, at tyskerne var gået over grænsen i Sønderjylland.”

Man kom straks til at mærke situationens alvor. Tyskerne dekreterede et totalt mørklægningforbud over hele landet gældende allerede fra kl. 19,00,  der blev indført forbud mod udskænkning af øl og spiritus på restauranter, ligesom al privat kørsel med bil blev forbudt.

Det skulle bogstaveligt talt blive den mørkeste nat i Grindsted-egnens historie. Mørklagte gader og stræder var øde og mennesketomme, alle butiksvinduer lå mørke hen, og der var ingen biler på gaden i miles omkreds. Kun nogle fodgængere og et par cyklister med hvide armbind listede sig afsted i mørket.

Med Anna Maries ord:”Far fik travlt med at lave mørklægningsgardiner, der bestod af papirsække, hvorpå han slog lister, så de passede til køkken- og stuevinduer.”

Man holdt sig indendøre, men i de lune stuer – bag nedrullede mørklægningsgardiner – lurede angsten, frygten og utrygheden omkring dèt, der er blevet kaldt de fem forbandede år.

Nu fulgte en barsk besættelsestid med varerationering, udgangsforbud, luftværnssirener, spærretid og Wehrmacht-soldater som en del af hverdagen. De fleste lyttede til politikernes formaninger om ro og orden og så afventende til fra sidelinjen. Forståelsen for modstand og sabotage var ringe.

I skyggen af den tyske besættelse måtte man lære at sno sig, og med lidt gelinde, list og snilde lykkedes det at få Grindsted-egnens dagligdag og vante rutiner til at glide.

I en tid, hvor Europa stod i flammer, led man ikke den store nød, men efterhånden besluttede en række solide og betroede folk fra egnen at gå ind i modstanden mod tyskerne. Måske med digteren Jeppe Aakjærs ord fra 1916 for øje: Du Puslingeland, som hygger dig i Smug, mens hele Verden brænder om din Vugge.

Man lagde ikke skjul på sit nationale sindelag men gav tyskerne den kolde skulder med slet skjulte protester og spontane ytringer. Modstanden spirede og viste sig i illegale blade og småsabotage, der tog til i styrke.

I maj 1942 begyndte Anna Marie i sin første plads hos Kr. Lorentsen, Sønderhede ved Sønder Omme, og senere under besættelsen fik hun plads hos sognefoged Hans Møbjerg, også Sønder Omme. Her lærte hun snart den unge Lause at kende – Lydia og Marinus Kristiansens knægt Laurids fra Hovedgaden 43 i Sønder Omme.

Kilde: Egnsbogen Grindsted Billund

I april 1945 blev der lyst til bryllup for de to i Grindsted Kirke i maj …

Anna Maries far Rasmus Peder Rasmussen var med livet som indsats en af dem, der var gået ind i kampen mod den tyske besættelsesmagt. Som Anna Marie senere fortalte:”Det skete ofte, Far tog til byen – også om aftenen – det varede en tid, før vi opdagede, at han var med i en modstandsgruppe i Grindsted, og de havde sprængstof liggende hos os.”

Det turde siges at være en farlig tid i det vestjyske. På Grindsted-egnen var stikkere, informanter og andet godtfolk uden skrupler trådt i Gestapos tjeneste og forsynede tyskerne med informationer. For ussel mammon solgtes lokale frihedskæmpere til en barsk skæbne, og i oktober 1944  lykkedes det tyskerne at optrævle flere modstandsgrupper med tilknytning til Grindsted. 12 lokale modstandsfolk blev deporteret til KZ-lejre sydpå. Tre vendte aldrig tilbage.

Også landmand Rasmus Peder Rasmussen følte Gestapos hede ånde i nakken, og Anna Marie fortæller, at hendes far i ly af natten gik i gang med at flytte et ammunitionsdepot: ”Nu var dagen så kommet, hvor Far pakkede sin håndtaske og gik under jorden.” 

Rasmus Peder Rasmussen skulle blive èn af de lokale modstandsfolk, der klarede sig igennem modstandskampen i live.

Ved befrielsen fredag den 4. maj 1945 om aftenen eksploderede Grindsted og omegn i glæde og begejstring. I de hektiske befrielsestimer var alt en sydende heksekeddel, og man festede til langt ud på natten.

Næste morgen den 5. maj klokken 8 trådte kapitulationen i kraft, og kirkeklokker over hele egnen begyndte at ringe frihedsbudskabet ind.

Ved skæbnens spil kimede Hedens Domkirke i Grindsted til bryllup senere på eftermiddagen. Den unge pige fra Grindsted Plantage Anna Marie Rasmussen og hendes forlovede Laurids Kristiansen fra Sønder Omme blev smedet i hymens lænker på selve befrielsesdagen

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.