Flot interesse for nye parcelhusgrunde i Billund Syd

Interessen for de nye parcelhusgrunde i Billund Syd, helt tæt på Billund Skolen og fritidsaktiviteter, var på forhånd stor og på trods af Coronakrisen kom der også det hidtil største antal bud i en udbudsrunde i Billund Kommune.

Der kom i alt ni bud, alle på grunde på Sommerfuglen. Flere af de ni bød på flere grunde, og en familie fik ingen af deres prioriteter i første omgang. De skal nu overveje om der er en anden grund i udstykningen de vil købe.

  • Det er et flot salg og det hidtil bedste i en udbudsrunde, jeg synes det fortæller meget om interessen for at bo i Billund og være en del af den unikke udvikling i Børnenes Hovedstad, siger Borgmester Ib Kristensen.

Over 100 grunde solgt på fem år
Med over 100 solgte grunde i Billund Syd de seneste fem år, den generelle befolkningstilvækst i byen samt ikke mindst den nye udstyknings attraktive beliggenhed var markedsprisen, som er den kommunen skal udbyde til, den hidtil højeste på grunde i Billund.

  • Vi skal udbyde til markedsprisen, og vi var da også spændte på hvor mange bud, der ville komme. Vi er meget glade for interessen og ikke mindst for at otte familier nu allerede har købt og jeg ved vi har hørt fra den første familie, hvornår de kan komme i gang med at tage boringer på grunden, fortæller Borgmester Ib Kristensen.  

Tre af de otte grunde er solgt til familier, der i dag bor udenfor Billund Kommune, mens de øvrige er borgere, der bor i kommunen i dag.

De øvrige 22 grunde på Sommerfuglen og Mariehønen sælges nu på almindelige vilkår til en fast pris.

https://billund.dk/borger/byggeri-og-ejendom/boliggrunde-til-salg/billund/mariehoenen-og-sommerfuglen-billund-syd/

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.