1.000 LEGO æsker til sårbare børn og unge

PR-Foto: Blå Kors

En ekstra opmuntring er på vej til børn, unge og familier i Blå Kors’ støttetilbud og familienetværk. Blå Kors har modtaget en stor donation fra LEGO Koncernen på 1.000 æsker med farverige klodser, som kan skabe glæde i en svær tid.

Nedlukningen af dagtilbud og skoler i hele Danmark betyder, at mange familier for tiden tilbringer rigtig meget tid sammen inden for hjemmets fire vægge.

Det var derfor med stor glæde, at den sociale hjælpeorganisation Blå Kors fik besked om, at legetøjsvirksomheden LEGO Koncernen har valgt at donere 1.000 æsker med byggesæt til drenge og piger, som kan sprede positiv energi hos familierne. 

”Vi er utrolig glade for den flotte donation fra LEGO Koncernen. Legetøjet vil fremkalde mange smil hos store og små og inspirere til leg i en tid, hvor der er et særligt stort pres på de familier, som i forvejen er udfordrede,” siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark i en pressemeddelelse.

LEGO æskerne bliver uddelt til børn og unge fra Blå Kors’ familienetværk og Barnets Blå Hus.

Familienetværkene er for sårbare familier og drives i partnerskab med lokale kirker, mens Barnets Blå Hus er et behandlingstilbud til børn og unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug, der har afdelinger i Frederikshavn, Aalborg, Aars, Svendborg, Rønne og et nyt hus på vej i Slagelse. 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.