LEGOLAND udskyder endnu en gang åbningen

Foto: René Lind Gammelmark

Sikkerhed for vores gæster og medarbejdere er vores højeste prioritet i LEGOLAND, og vi følger udviklingen omkring coronavirus meget tæt. På baggrund af de seneste meldinger fra myndighederne, er åbningen af LEGOLAND foreløbigt udskudt til et tidspunkt efter den 10. maj. Vi afventer nærmere information fra myndighederne, før vi kan fastsætte en ny dato skriver LEGOLAND i en pressemeddelelse.

Alle der har købt et ophold frem til 10. maj, vil blive kontaktet direkte. Alle med sæsonpas til LEGOLAND vil få overført det samme antal dage, vi har udskudt sæsonen med til 2021. Fribilletten til en ven frafalder dermed, men hvis man ønsker den fremfor en forlænget sæson, kan man kontakte os på Info@LEGOLAND.dk skriver de.

Hvis man har købt en dateret billet til LEGOLAND, vil den være gældende på en vilkårlig åbningsdag i 2020.

Vi er naturligvis meget kede af at måtte skuffe dem, der havde planer om at besøge os i den periode, hvor der nu vil være lukket, og vi glæder os rigtig meget til, at vi igen kan byde vores gæster velkommen i LEGOLAND.

Vi forventer mange henvendelser i den kommende tid, og vi henviser generelt til, at man sender en mail til info@legoland.dk til os frem for at ringe. Vi takker for forståelsen.

Læs mere her: www.legoland.dk/vard-at-vide/coronavirus/

Kontorbutikken refurb banner