Jørdis Jensen fejre 40 års jubilæum ved hjemmeplejen i Grindsted

Jørdis Jensen - Privatfoto

Et 40års jubilæum er en stor bedrift, som ikke mange de kommende år, kommer til at gøre Jørdis kunsten efter. Og slet ikke med kun to fraværsperioder under hele ansættelsen.

Desværre spænder Corona-epidemien ben for den ellers planlagte fejring af Jørdis, men vi håber det bliver muligt på et lidt senere tidspunkt! 

Jørdis er en skøn kollega, faglig kompetent, altid med et smil på læben. Hun har en altid en positiv tilgang til opgaverne med ordene ”det finder vi ud af”.
Borgerne nyder godt af hendes menneskelige kompetencer, hun møder dem i øjenhøjde, og Jørdis løser sine opgaver til punkt og prikke og med et kærlig smil til på gensyn.

Jørdis stiller altid beredvilligt op, hvor der er brug for hende. Både på arbejde og privat nyder familie og bekendte godt at hendes hjælpsomhed.
Jørdis siger aldrig nej til at hjælpe, for når man kommer fra en søskendeflok på 10, har Jørdis fra barnsben været vant til at hjælpe til, hvor der er brug for hende.

Jørdis tog i sin tid den korte uddannelse til hjemmehjælper, og fik hjælp af sin lillesøster, som tog bussen fra Krogager for at passe de to yngste børn, mens Jørdis var i skole.

Privat er Jørdis gift med Kristian, og sammen har de 4 børn og 8 børnebørn, som alle nyder godt af gode hyggestunder og Jørdis favnende væsen.

Fritiden bruger de på camping, cykelture og deres kolonihave med dejlig nyttehave og flotte blomster. Da kolonihaven blev fornyet valgte Jørdis og Kristian at fejre dette med en komsammen for familie og venner med lune pølser og brød fra en lejet pølsevogn.

Fejring af kolonihaven er blot et billede af mange på Jørdis store gæstfrihed og oprigtige interesse for alle dem hun kender.

Jørdis har gennem de sidste 20 år været en del af husholdningsforeningens bestyrelse med post næstformand og sekretær. Herigennem er hun med til at berige medlemmerne med udflugter, foredrag og virksomhedsbesøg.
Jørdis elsker sang og musik, og hun er ofte at finde til musikalske arrangementer rundt om i kommunen, og når de ældre på plejecentret skal på tur, har Jørdis været frivillig ved Vennekredsen gennem mange år.

Kollegaer ved hjemmeplejen i Grindsted ønsker Jørdis et STORT TILLYKKE med hendes 40års jubilæum!