Da malere fra Malerfirmaet Nykjær-Andersen mødte på arbejde fredag morgen på Vestre Skole i Grindsted kunne de konstatere at der havde været ubudte gæster på byggepladsen. Der var blevet stjålet 25 spande maling og 30 poser spartelmasse til spartelmaskine. Det er nu tredje gang Malerfirmaet har fået stjålet materialer fra byggepladsen på Vestre Skole. Da Malerfirmaet Nykjær-Andersen startede på projektet på Vestre Skole havde de havde de kun været der to dage inden de fik stjålet materialer. René Nykjær-Andersen fortæller også at tømrerne havde fået en ny løftevogn til deres tunge materialer og allerede dagen efter de havde fået den blev den stjålet.
I løbet af den tid renoveringen af Vestre Skole har været i gang, har der været flere end de tre indbrud hvor Malerfirmaet har fået stjålet materialer, så René Nykjær-Andersen opfordrer folk til at være varsomme med at købe billige byggematerialer, hvis de får det tilbudt.