Af Louis Bülow
For 110 år siden – med valgloven af 20. april 1908 – opnåede danske kvinder over 25 år valgret og valgbarhed til de kommunale råd. For første gang i historien kunne kvinder stille op og blive valgt ind i sogne- og byråd på lige vilkår med mændene.
Det holdt hårdt, inden kvinderne nåede så langt. Modstanderne på tinge havde kun hånlig hovedrysten tilovers for kvindesagen og kampen for valgret og ligestilling. Som et medlem af Landstinget bemærkede:”Hovedforskellen mellem kvinder og mænd er den, at hos kvinden er følelseslivet stærkest og hos manden forstandslivet”.
Et andet medlem fastslog, at ”moder-instinktet gjorde mest nytte i hjemmet”, mens et tredje mente at vide, at ”kvinder var uegnede til politisk arbejde på grund af deres specielle psyke” og advarede mod at gøre ”ægteskabet til en politisk slagmark ved at give kvinder deres egen stemme.”
I det lille landbosamfund Hejnsvig skulle der gå næsten seks årtier, fra kvinder opnåede valgret i 1908, til den første kvinde – Jenny Heick – i 1966 gav mændene baghjul og blev båret ind i det lokale sogneråd til historiens vingesus med et forrygende antal personlige stemmer – flest af alle …
Som travl landmandskone havde Jenny Heick ellers i forvejen rigeligt at gøre med at passe hjem, gård og bedrift. Som familiens omsorgsfulde bagland og faste samlingspunkt tog hun sig kærligt af mand, fem børn Ernst, Erik, Lilly, Laurits og Betty og sin gamle mor, der nød sit livs efterår i en aftægtslejlighed i den ene ende af stuehuset.
Jenny Kristine Kristensen blev født den 22. juli 1912 i Risbøl ved Donslund, og i juli 1935 blev hun som 23-årig gift med Andreas Heick. Midt i 1940`erne købte de gården Marielyst tæt ved Hejnsvig, som de udviklede til et mønsterlandbrug.
Andreas Heick var allerede tidligt gået ind i organisationsarbejdet og ragede i årtier op som én af de tunge drenge i det politiske landskab, i amtspolitik, på landsplan og i landbrugets organisationer.
Efterhånden som der kom flere tillidsposter og offentlige hverv til, måtte han tilbringe det meste af sin tid til møder, konferencer og på rejser rundt omkring i landet. Det gav Jenny ekstra meget at se til med gårdens drift, og hun var ofte i sving fra tidlig morgen til silde aften.
Landhusmorens dag startede som regel med morgenfodring af høns, gæs og ænder, ligesom hun var med ved fodring og malkning i stalden. Inden hun kaldte ind til davre, skulle der laves mad til familiens små slughalse, der forstod at tage godt fra.
Der skulle også noget på bordet til den faste karl og de øvrige folk på gården, og en liflig duft af bagværk bredte sig hver morgen i de lune stuer, så der var noget at traktere med, når naboer, venner og andet godtfolk kom på besøg.
Når det var tid til at luge roer, høste og hyppe kartofler var hun med ude i marken hele dagen, og det blev kun til få pauser, selv når solen stegte fra morgen til aften. Ellers var det tid til en times tiltrængt hvilestund med middagssøvn, når klokken slog 12.
Dengang gennemgik det danske samfund store forandringer, industrialiseringen tog fart og ligeså omstruktureringen af landbruget. Folk på landet flyttede til byerne, hvor kvinder begyndte at melde sig under fanerne på arbejdsmarkedet. Og med det kom kravet om flere rettigheder.
I Hejnsvig blev et bredt udsnit af kvinder fra hele sognet efterhånden mobiliseret i kvindesagen og kampen for ligestilling, både når det gjaldt sogneråd og kødgryder – fra gårde og ydmyge husmandssteder, fra gode kår og småkårsfolk, missionske som ikke-missionske, dem til højre og dem til venstre.
Jenny Heick, der i mange år havde været formand for Hejnsvig Husholdningsforening, blev fra mange sider opfordret til at gå i clinch med de stoute mænd i sognerådet og give stemme til kvinderne, der dengang sjældent kom til orde.
En spirende politisk bevidsthed havde allerede i 1935 fået den unge og da nygifte Jenny Heick til at slutte sig til det hæderkronede bondeparti Venstre. Nu følte hun, at hun ikke kunne sidde den indtrængende opfordring fra sognets kvinder overhørig og besluttede at stille op ved kommunevalget i 1966.
I årtier havde mændene siddet på rub og stub i Hejnsvig Sogneråd og været enerådende, men da alle stemmesedler ved valget var talt op i afholdshotellets lille sal, gjaldede det glade budskab i mange hjem i landsbyen: Jenny Heick er valgt!
På sognerådets konstituerende møde blev Jenny Heick valgt til formand for Socialudvalget, og hun lagde op til bredt samarbejde:”Vi må forstå og respektere hverandres synspunkter, for kun derved kan vi samarbejde og nå de nødvendige resultater. Det venter man af os, at vi kan.”
Grindsted Byråd i 1970. I midtden borgmester A. Chr. Andersen omgivet af Anna Nissen og Jenny Heick – Kilde: Hejnsvig Sognearkiv – Fotograf Ukendt.
Da Hejnsvig-borgere i starten af 1970’erne satte alle kræfter ind for at få bygget en ny og tiltrængt skole, bakkede Jenny Heick med vægt og autoritet op om planerne, og den nye skole blev officielt indviet den 16. august 1974.
Trods svære betingelser i starten som Ene kvinde blandt mænd i sognerådet magtede hun med evner og vilje at sætte sit præg på lokalsamfundets hverdagsliv og udvikling. Efter kommune-sammenlægningen fire år senere blev hun igen med store stemmetal valgt ind i Grindsted Byråd og blev atter formand for det vigtige Socialudvalg med ansvar for det store sociale område.
Man kunne ikke have truffet et bedre valg. Ordholdende med et varmt og socialt sindelag så Jenny Heick sin gerning i byrådet som et kald, en passion. Med et hjerte, der bankede for små som store, tog hun hånd om alle – de svage, de syge, de gamle, de udsatte, dem, der kom fra vanskelige kår og havde det svært.
Da min egen mor dødssyg af kræft blev indlagt på Hejnsvig Plejehjem for at tilbringe sin sidste tid i vante og trygge omgivelser, fik hun besøg af netop Jenny Heick. Stille satte hun sig på sengekanten og tog min mor i hånden med et kærligt klem.
De to fik sig en lang og fortrolig hyggesnak, og besøget var med til at tænde livsgnisten og få mor til at blomstre op igen. For første gang i umindelige tider følte hun overskud til at leve med i nuet. Et lille smil her, lidt latter der.
Efter otte år i sogne- og byråd besluttede Jenny Heick, der ikke så sjældent blev fremhævet som det eneste mandfolk i sognerådet, at takke nej til genopstilling ved kommunevalget i 1974, hvor hendes plads blev overtaget af Andreas Heick.
Jenny Heick – Privatfoto
Såvel Jenny Heick som Andreas Heick blev i februar 1993 udnævnt til æresmedlemmer i Hejnsvig Venstre efter at have været medlemmer af partiet siden 1935. På foreningens generalforsamling blev de af formanden Karl G. Knudsen og borgmester Jens Brink Pedersen takket varmt for deres kæmpeindsats ”ikke bare i Hejnsvig Sogn men langt uden for sognet og kommunens grænser.
Jenny Heick døde den 17. november 2005, 93 år gammel.
Tilbage står mindet om en foregangskvinde med sjældne kvaliteter, der som den første kvinde i Hejnsvig Sogneråd modigt gik forrest og viste vej i det vestjyske. Solidt forankret i det lille landbosamfunds bondemuld måske nok karrig med store ord, men Jenny Heick fedtede ikke med hjertevarme, social forståelse og samfundssind
