Af Carsten Sander Christensen , Billund Kommunes Museer
I år er det 80-året for Danmarks besættelse og 75-året for Danmarks befrielse. I to artikler her på Netavisen Grindsted, den 4. og 5. maj vil tiden i de fem forbandede år (1940-45) i Grindsted området blive beskrevet. I den første artikel drejer det sig om besættelsen og hverdagen, mens der i den anden artikel er lagt fokus på modstandskampen og befrielsen.
Bare en regnvejrsaften
Det regner ømt og blidt
En torden i luften varsler:
Alt skal igen blive dit!
Hver nat bliver der kæmpet i landet
Nogen kalder på dig
Gennem det silende mørkes
Stjerneløsevej
(Halfdan Rasmussen)
2020 er 75-året for Danmarks befrielse. Det var en lang og tornet vej indtil, at Grindsted og Sdr. Omme drengen, Johannes G. Sørensen, den 4. maj om aftenen kunne læse frihedsbudskabet op på BBC i London.
Der skulle gå en rum tid i Danmark før en egentlig modstandsbevægelse så dagens lys. Men det ulmede som det fremgår af Halfdan Rasmussens digt. I Grindsted begyndte en egentlig strukturering i efteråret 1942, hvor repræsentanter fra Frit Danmark besøgte den nyansatte skoleinspektør på Grindsted Kost- og Realskole, Mogens Højrup. Det løb ud i sandet. Men det var først året efter der kom gang i modstandsbevægelsen i Grindsted og Omegn. Repræsentanter fra den nu nationale modstandsbevægelse besøgte Mogens Højrup i Skolegade 22 i efteråret 1943.
Lederen af modstandsbevægelsen i 1944, Mogens Højrup – Foto: Billund Kommunes Museer
Herefter begyndte skoleinspektøren at samle det første hold. Landmændene Mogens Eeg Sørensen og Poul Gammelvind, lægerne Frits Mynster og Børge Næsted, lærer Erling Romme, betjent Herluf Willer, biolog Palle Hansen og maskinmester Arne Michael Hansen fra Grindstedværket, portør Erhardt Clausen fra sygehuset og Bent Anker Olesen (Grand Hotel) søn af Anker Olesen. Herefter begyndte et større arbejde og organisering af modstandsbevægelser i Sdr. Omme, Billund, Hejnsvig, Stenderup/Krogager, Vorbasse, Filskov og Eg. I løbet af 1944 tog organiseringen fart og Hejnsvig, med landmand Emil Grove, savskærer Magnus Refshøj og dyrlæge Georg Rikhoff i ledelsen blev centrum for den aktive modstandsbevægelse med adskillige jernbanesabotager. Gruppen foretog flere jernbanesabotager bl.a. på Grindsted Station. En nat sprængte man f.eks. alle de store dobbelte sporskifter (de såkaldte englændersporskifter). Emil Grove havde desuden gode forbindelser i London. Kodeordet til Emil Grove i BBC var “ÆBLET PÅ TRÆET”.
I september/oktober 1944 blev strukturen i den ovennævnte modstandsbevægelse optrevlet af tyskerne. Flere af medlemmerne blev taget af Gestapo eller måtte gå under jorden. Mogens Høirup, Mogens Eeg Sørensen, Børge Næsted, kontorist Erling Nordentoft Nielsen, ingeniør Arne Andreasen og Poul Gammelvind blev sendt til Neuengamme via Frøslevlejren. Følgende Gestapofolk og danske stikkere foretog arrestationerne: Göttsche, Brinkmann, Ib Birkedal Hansen, Per Birkedal Hansen. Årsagen til razziaen i Grindsted-området var ikke at de blev angivet af lokale stikkere, men derimod at en modstandsmand i Fredericia blev arresteret nogle dage før på togstationen, og han skulle angiveligt have haft en liste med modstandsgrupperne i Grindsted.
Seks Grindsted borgere skriver sig ind i historien. Kornet Knud Børge Madsen der døde i åben ildkamp i Nyborg, repræsentant Knud Schjørring der blev skudt på klos hold i København, Palle Hansen der døde i et såkaldt Bauzug nær Soest i Tyskland samt Arne Michael Hansen, politibetjent Eigil Kragh Pedersen og karlen Søren Bojsen Madsen der enten døde i koncentrationslejre eller forbindelse hermed.
I løbet af vinteren 1944 blev en ny modstandsbevægelse dannet. Bademester Rudolf Nielsen, gartner Olav Prip Pedersen, vejassistent H. P. Christensen og tømrermester Mads Kjær Olesen udgjorde den nye ledelse. De to førstnævnte var meget aktive og foretog mange sprængninger på Grindsted-Bramming banen. Jo nærmere man kom til maj 1945, jo svagere blev tyskerne og man øgede antallet af sabotageaktioner.
Efter frihedsbudskabet havde lydt i æteren den 4. maj om aftenen, løb folk ud på gaderne og fyldte området omkring Torvet. Retsopgøret spillede ikke den store rolle i dagene efter befrielsen. Værnemagere blev dog anholdt og kørt til Kolding. Små to uger efter, den 17. maj, kom de overlevende fanger fra det tredje riges koncentrationslejre tilbage til byen. De var blevet hentet i de Hvide Busser i april 1945 og kørt til interneringslejr i Skåne, hvor svenske læger undersøgte dem for sygdomme. Den 17. maj stod folk i række fra viadukten mod Billund, gennem Borgergade og over hele Torvet for at modtage de hjemvendte Erling Nordentoft Nielsen, Mogens Højrup, Arne Andreassen, Poul Gammelvind, Børge Næsted og Mogens Eeg Sørensen.
Byen og omegnsbyerne havde trods deres liden størrelse skrevet sig ind i den danske modstandsbevægelse og modstandsbevægelsen havde opnået international anerkendelse med takkebreve fra bl.a. den amerikanske præsident Harry S. Truman. Ligesom navne som Svend Immanuel Moustgaard, der døde i canadisk tjeneste, som en af de få danskere der døde i kamp i D-dags operationen i Normandiet i 1944 og Lydia Grove som havde rang af sergent i den engelske hær og på et tidspunkt arbejdede i Winston Churchills hovedkvarter i London har været med til at sætte Grindsted egnen på det internationale landkort.
