Her er rammerne for genåbningens fase 2 på Børne- og Undervisningsministeriets område

Foto: Pixabay

Der er kommet nye retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet for genåbningen af dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner

Fra mandag den 18. maj tages endnu et skridt i genåbningen af Danmark, og her vil mange børn, elever og ansatte møde op til en ny hverdag. Ud over den nye vejledning med sundhedsfaglige anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 10. maj om blandt andet afstand og hygiejne, er der nu retningslinjer klar for hverdagen i vuggestuer og børnehaver samt på skoler og uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Retningslinjerne fastslår blandt andet, hvilke elevgrupper på de forskellige uddannelser der er omfattet af genåbningen skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

”Jeg vil gerne takke undervisningssektoren og Folketingets partier for deres bidrag i processen med at få de nye retningslinjer på plads og ikke mindst for deres store engagement og arbejdsomhed, som betyder, at flere elever nu kan vende tilbage. For nogle vil der stadig være langt til den hverdag, de kender, men det er et skridt i den rigtige retning,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

For grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelser vil elever fortsat blive nødundervist, da det ikke vil være muligt at leve op til almindelige standarder for undervisning, herunder normalt timetal, alle steder.

Ministeriets retningslinjer skal kunne oversættes konkret og lokalt til den enkelte skole eller institution.

”Jeg ved godt, at retningslinjerne ikke svarer på alle spørgsmål, der er derude. Men vi er i løbende dialog med alle fra lærere og pædagoger til institutioner og kommuner, og vi lytter til de udfordringer, som de oplever. Nogle spørgsmål dukker først op, når hverdagen er gået i gang, og dem må vi så svare på i takt med, at de dukker op,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det vil fortsat bero på en lokal beslutning, hvornår og hvordan skoler og uddannelser kan åbne for de elever, der er en del af genåbningens anden fase. Derfor forventes alle ikke at være klar til at åbne på samme tid og i samme form, men åbningen vil ske løbende fra mandag den 18. maj.

Retningslinjerne for efterskolerne er foreløbige, da der i samarbejde mellem efterskolerne, de frie fagskoler og sundhedsmyndighederne udarbejdes nærmere retningslinjer, der skal sikre, at smitterisikoen mindskes mest muligt.

Retningslinjerne kan findes på uvm.dk.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.