Flere i Billund Kommune arbejder på nye fagområder under coronakrisen

Foto: René Lind Gammelmark

Under coronakrisen er flere af Billund Kommunes ansatte blevet flyttet til helt nye arbejdsopgaver. Det betyder, at flere arbejder på nye fagområder, som de ikke har haft berøring med før, men det er til stor hjælp for deres nye kollegaer.

 Kalenderen siger 11. marts, og Mette Frederiksen lukker pludselig Danmark ned. Vi har officielt en coronakrise i Danmark. En måned senere begyndte vores samfund heldigvis så stille at åbne op igen. Mens blandt andet kommunens dagtilbud nu står med en ekstra stor opgave med at følge myndighedernes retningslinjer efter genåbningen, så har andre på grund af krisen ikke kunnet udføre deres normale arbejdsopgaver skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse.

I Billund Kommune har vi et mantra om at gøre tingene ved fælles hjælp. Det gør vi også i denne situation, så de, der ikke kan varetage deres normale opgaver, nu hjælper til med ekstraopgaverne. En af dem, som nu er sendt ud på et helt nyt fagområde, er Susanne Dalager Sørensen. Hun hjælper nu til i Sdr. Omme Børnehave i stedet for at passe sit normale job i kantinen på rådhuset:

”Det var en prøvelse at starte med et nyt arbejde, men jeg synes, det går rigtig godt. Det er dejligt at vide, at nu hører jeg til her, i stedet for at gå derhjemme og være usikker, fordi jeg ikke ved, hvor og hvornår jeg skal arbejde igen,” fortæller Susanne Dalager Sørensen

Susanne Dalager Sørensen – Foto: Billund Kommune

En omvæltning at starte nyt arbejde
 Det er ikke kun Susanne, som har stået over for en helt ny hverdag under krisen, også jobkonsulent Yasser Rady er sendt ud på et for ham helt nyt fagområde. Han arbejder nu i Børnehuset Andedammen i Vorbasse:

”Jeg var nervøs, da jeg startede, men jeg er stolt af mig selv, fordi det går rigtig godt. Det er dog noget af en omstilling at gå fra kontoret til at lege med børnene i sandkassen.”

Dagtilbudsleder i Børnehuset Andedammen i Vorbasse Søs Greve Nielsen er glad for, at kommunen har omrokeret medarbejdere, så de fik flere hænder i børnehuset. Dette betød blandt andet, at børnehuset havde lettere ved at opretholde myndighedernes retningslinjer. Derfor kommer de også til at mangle ham, når han en dag vender tilbage til jobbet som jobkonsulent.

”Den erfaring Yasser har med at arbejde med mennesker fra jobbet som jobkonsulent, kan han i stor grad bringe med over i arbejdet med børnene, hvilket jeg tror er en af grundende til, at Yasser hurtigt faldt til. Han er god sammen med børnene, og de er vældig glade for ham. Han er til stor gavn for os her under coronakrisen,” fortæller Søs Greve Nielsen.

Yassser Rady – Foto: Billund Kommune

Glæder sig til at komme tilbage
Både Susanne Dalager Sørensen og Yasser Rady glæder sig stadig til at vende tilbage til deres vante omgivelser på trods af, at de begge er glade for det nye sted, de er havnet.

”Det er lidt ligesom en ferie. Du nyder det og er glad for at være på ferie, men du glæder dig også til at komme hjem igen til dansk mad og danske aviser,” siger Yasser Rady.

”Jeg sidder med ro i maven, fordi nu er jeg her, og det fungerer godt. Jeg er glad for at være i børnehaven, og her bliver jeg, indtil jeg får besked på andet, så må vi se, hvornår det sker,” afslutter Susanne Dalager Sørensen.

Ansatte gør en positiv forskel
På dagtilbudsområdet har det været en stor hjælp og en berigende udfordring at ansatte fra forskellige områder i Kommunen bidrager med deres hjælp i en anderledes hverdag med helt nye opgaver. Det fortæller områdechef for dagtilbud Lisbeth Østergaard:

”På grund af corona krisen er der kapacitetsudfordringer og ekstraopgaver på dagtilbudsområdet, som ville være vanskelige at løse uden engageret og kvalificeret hjælp fra kollegaer i kommunen. De er gået til opgaven med et åbent sind og gjort en kæmpe forskel for at få hele puslespillet til at gå op. Det er vi meget taknemlige for.”

Situationen ændrer sig hele tiden, og Billund Kommune ved derfor ikke, hvornår kommunens ansatte igen kan komme tilbage til deres vante arbejdsplads

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.