Heidi og Esbens bryllup var anderledes end de fleste bryllupper – se billeder og video

Heidi og Esben - Foto: René Lind Gammelmark

Stenderup Kirke dannede lørdag først på eftermiddagen rammen for Heidi og Esbens bryllup. Det var et pitstop bryllup, hvor gæsterne kom i bil og blev i bilen under hele brylluppet.

Youtube
Selve vielsen blev sendt på YouTube, så dem der holdt i bilerne udenfor kirken ned langs Refshøjvej kunne følge med i vielsen. Efter vielsen kom brudeparret ud og hilste på gæsterne i bilerne. Gæsterne fik bryllupskage, drikkevarer og en “madpakke”  ind gennem vinduerne på bilerne. Striben af biler der holdt parkeret i vejsiden på Refshøjvej var lang.

Et bryllup de aldrig glemmer
Hverken Heidi, Esben, deres forældre eller gæsterne kommer til at glemme dette bryllup, der er noget anderledes på grund af situationen med Corona.’

Efter brylluppet kørte nogle af gæsterne på skovtur med madpakken.

Klik på billederne i galleriet under videoen for at se dem i stor størrelse.