Privathospitaler skal hjælpe med at nedbringe syddanske ventelister

Foto: Christian Juul Mikkelsen, Region Syddanmark

De syddanske sygehuse er i fuld gang med at bringe aktiviteten op på niveauet fra før Corona-pandemien og vil trække på privathospitaler for at nedbringe ventelister  skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

I dag besluttede et flertal i regionsrådet, at regionens sygehuse kan trække på privathospitaler for at komme til bunds i ventelisterne. Regionsrådet lægger samtidig vægt på, at privathospitalernes personaleforbrug ikke må stå i vejen for de syddanske sygehuses mulighed for at komme op på samme aktivitetsniveau som før Corona-pandemien. SF´s seks medlemmer undlod at stemme, da sagen blev behandlet i regionsrådet.

Krisen er ikke ovre
Selvom der åbnes mere og mere op for aktiviteter i samfundet, er corona-krisen ikke ovre. De syddanske sygehuse skal fortsat have både senge- og intensivkapacitet til at behandle corana-patienter. Og der skal fortsat tages hensyn til smitterisiko. Alt sammen noget, der har betydning for sygehusenes mulighed for at normalisere aktiviteten.

Samtidig har nedlukningen af planlagte aktiviteter betydet, at mange patienter har fået udskudt undersøgelser, operationer og andre former for behandling.

Opgaven løses i samarbejde
Regionrådsformand Stephanie Lose (V) siger:

– Der er brug for at anvende al den kapacitet, der er til rådighed for at nedbringe ventelisterne; både offentlig og privat. Derfor er det glædeligt, at der nu kan indgås aftaler om at anvende kapaciteten på privathospitalerne.

Hun fortsætter:

– For vi er helt bevidst om, at for mange af dem, som står på ventelisten, er tiden forbundet med både smerter og nedsat arbejdsevne. Derfor er jeg glad for, at vi kan løse opgaven i et konstruktivt samarbejde.

Besked senest 1. juli
Prioritering af patienterne på ventelisten er en lægefaglig vurdering. For der kan være patienter, som på bagrund af deres situation, har behov for at blive undersøgt og behandlet før andre.

Mange patienter har allerede fået besked fra sygehuset med en ny tid, og alle resterende patienter vil få besked fra sygehuset i deres e-boks senest 1. juli.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.