Politisk flertal vil styrke oprydningsarbejdet efter generationsforureninger

Folketingets Formand Henrik Dam Kristensen (S) og Folketingmedlem Troels Ravn (S) - Privatfoto

Folketinget tager nu et vigtigt skridt i arbejdet med at få ryddet op efter generationsforureninger flere steder i landet skriver Troels Ravn i en pressemeddelelse.

Et bredt politisk flertal er enige om, at der skal sættes flere penge af til det dyre oprydningsarbejde, som regionerne i dag står for. Derfor har folketinget onsdag vedtaget en aftaletekst, der pålægger regeringen hurtigst muligt at finde en nødvendig finansiering til oprydningsindsatsen.

Aftaleteksten blev vedtaget efter en forespørgselsdebat om generationsforureningerne, som var indkaldt af SF og V. Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Troels Ravn, indledte debatten fra talerstolen og fremhævede blandt andet forureningerne i Kærgaard Klitplantage og på fabriksgrunden efter Grindstedværket:

– I Grindsted frarådes det af sundhedshensyn at benytte haveboringer i flere boligkvarterer, at bade i sø og å, ligesom det ikke er tilrådeligt at spise de fisk, du som lystfisker kan hive op af vandet. Det her er miljømæssigt og etisk meget problematisk – ja, det er ikke mindre end en skandale, at der anno 2020 kan gives sådan et billede fra Danmark, lød det fra Troels Ravn på talerstolen i folketingssalen onsdag formiddag.

Det er helt afgørende for Troels Ravn, at sikre en hurtig og effektiv oprydning af generationsforureningerne. Derfor er han glad for, at oprydningsarbejdet nu bliver styrket:

– Indsatsen er vigtig, sådan at vores børn og børnebørn ikke kommer til at stå med en endnu større regning en den, der ligger foran os i dag. Vi kan ikke forsvare at lade forureningerne gå i arv til de kommende generationer, som de er gået i arv til os, udtaler Troels Ravn.

I aftaleteksten fremgår det, at regeringen skal sikre ”en ekstra og adskilt bevilling, sådan at den nuværende finansiering af jordforureningsområdet målrettes indsatsen til beskyttelse af grundvand, natur og sundheden fra de mange, mindre jordforureninger, som også kræver en hurtig indsats”.

Myndighederne har aktuelt kendskab til i alt ti forskellige generationsforureninger Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I Region Syddanmark drejer det sig om Kærgaard Klitplantage, Den tidligere fabriksgrund i Grindsted, Himmark Strand, Region Hovedstaden, Lundtoftevej, Naverland, Vestergade 5 og Collstropgrunden.

Vedtagelsestekst:
”Folketinget anerkender og påskønner regionernes indsats for at levere en samlet plan af oprydning efter Generationsforureningerne. Der er tale om omkostningstunge forureninger som regionerne ikke kan håndtere indenfor de nuværende bevillinger.

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for hurtigst muligt at finde nødvendig finansiering til oprydning af Generationsforureninger med udgangspunkt i regionernes faglige prioritering.

Det er afgørende, at der sikres en ekstra og adskilt bevilling, sådan at den nuværende finansiering af jordforureningsområdet målrettes indsatsen til beskyttelse af grundvand, natur og sundheden fra de mange, mindre jordforureninger, som også kræver en hurtig indsats.”

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.