Jesper fra Sport 24 i Grindsted fik 12 til fagprøven i Odder

Jesper Jensen - Foto: René Lind Gammelmark

Jesper Jensen, 22 årig butikselev hos Sport 24 på Nørre Torv i Grindsted var torsdag morgen til fagprøve på Handelsfagskolen i Odder.

Til Jespers fagprøve havde han haft et projekt hvor han skulle øge omsætningen af Fjällräven produkter i Sport 24’s butik på Nørre Torv. Det lykkedes ham fint, og på trods af at han skulle skrive fagprøve i Corona tiden, så afleverede han et godt gennemarbejdet projekt, hvilket gav pote med en flot 12-tal.

Kristian Duedahl fra Sport 24 er stolt over sin elev og sagde “Han har været pivgod” som kommentar til at Jesper fik 12.

Fremtiden
Jesper Jensen har søgt ind på UCL I Vejle hvor han vil læse til Handelsøkonom, studiet starter den 1. september og hvis han bliver optaget på den 2-årige studie så vil han bruge uddannelsen til at blive indkøber i Sportsbranchen.