Børnenes Univers Grindsted Vest udvider til i alt 20 vuggestuepladser

Foto: Billund Kommune

Børnenes Univers Grindsted Vest udvider fra den 15. september vuggestuen med 6 ekstra pladser. Det sker efter, at man har samlet institutionen på en adresse i et nyt byggeri, hvor der er plads til flere børn skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse.

 Forældre, der vil have deres børn i vuggestue i Grindsted. kan nu glæde sig over, at der fra 15. september åbner seks nye vuggestuepladser i Børnenes Univers Grindsted Vest. Dagtilbudsleder i Børnenes Univers Grindsted Vest, Karin Christensen, kan dermed byde i alt 20 vuggestuebørn velkommen til efteråret. I vuggestuen glæder de sig til at tage imod de nye børn og til at få et tæt samarbejde med de nye forældre, som bliver tilknyttet institutionen.

”Det er altid spændende at møde nye børn og nye familier, og vi glæder os til sammen med forældrene at skabe en god start for dem og deres børn,” fortæller Karin Christensen

Nyt byggeri med ekstra plads
De ekstra pladser er blevet skabt, efter at Billund Kommune med en tilbygning samler Børnenes Univers Grindsted Vest på én adresse Langelandsvej. Samlingen af vuggestue og børnehave på én adresse vil give børnene muligheden for at fortsætte i børnehaven samme sted, som de gik i vuggestue. Det giver en tryghed for barnet, hvilket betyder, at det, i stedet for at bruge krudt på at lære et nyt sted at kende, kan bruge deres energi på at lege og trives i vuggestuen.

Hvis man som forældre får en af de ekstra pladser, vil barnets hverdag foregå i opdaterede rammer, som skaber en sammenhæng mellem arkitektur og pædagogik både ude og inde. Forældrene kan vælge mellem to linjer, bevægelse og udeliv eller kultur og kreativitet. Her vil børnenes kunne trives i trygge rammer og mindre grupper sammen med højtkvalificeret personale.

Pladsfordeling efter først til mølle-princippet
De seks ekstra pladser vil blive tildelt efter først til mølle-princippet. Bliver der stor rift om pladserne, vil de familier, der har stået længst tid på venteliste, dog have fortrinsret. I Børnenes Univers Grindsted Vest står de klar til at hjælpe forældrene i beslutningsprocessen. Det vil derfor være muligt at komme og se vuggestuen og få svar på sine spørgsmål.

”Forældrene skal være hjertelig velkommen til at kontakte vuggestuen, så de kan få en fornemmelse af vores institution og dermed blive sikre i deres valg,” siger Karin Christensen

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.