Bülows Hjørne: Greven af Baggården Knud Ditlev

Af Louis Bülow

Der er dage, hvor tiden går i stå, frosset fast i erindringen. Dage, man årtier senere kan genkalde sig i alle detaljer. Man husker, hvor man var, hvem man var sammen med, hvad man lavede.

For mange i Grindsted skulle en lun novemberdag i 1994 for 25 år siden blive en dag, de aldrig skulle glemme og for altid gemte i deres hjerter. Den dag fejede budskabet om folkekære Knud Ditlev Pedersens bortgang alt andet til side for en stund.

Der var meget at elske, der var meget at miste, og ved budskabet om Knuds død 79 år gammel i november 1994 knugedes Grindsted af sorg, vemod og triste tanker. Men det var også en dag fyldt med dyb taknemlighed over alt det, Knud havde givet.

Tilbage stod mindet om en gentleman med passion og sjældne menneskelige kvaliteter, der var omgærdet med sympati og respekt. En hverdagens hædersmand, der så sin gerning som et kald og forenede et livslangt virke i Grindsted med hjertevarme og socialt sindelag.

Et nostalgisk erindringsbillede toner frem fra gamle dages Grindsted. Med respekt for klassiske traditioner og hang til overfrakke, jakkesæt, slips og den uundværlige mappe tripper en nobel ældre herre hver dag og med en vis forsigtighed hen ad midtbyens fedtede fortov og mødes overalt med et fortroligt Dav, Knud.

Ikke noget med blød striktrøje, åben skjorte og moderigtige sko, men en stilig skikkelse af den gamle skole som taget direkte ud af TV’s Matador med bankdirektør Varnæs for bordenden.

Knud Ditlev Pedersen – Kilde: Privatfoto

Ad åre skulle Knud Ditlev Pedersen blive folkeeje i Grindsted og skrive sig ind i annalerne som Greve af  Baggården. Den fornemme titel fik han tildelt ved en  komsammen med gode venner, og han har selv løftet sløret i et interview med JydskeVestkysten:

”Jeg kom til at præsentere mig som Greven af Baggården. De vidste, at jeg boede i en baggård, så de mente, at det var et passende navn …Da jeg fyldte 50, kom direktøren med et dokument, hvori han gav mig titlen Greven af Baggården, og denne har så fulgt mig siden.”

Mange har fremhævet Knud Ditlev som alle tiders festlige herre på fornavn med Grindsted, på hat med de store og på Jomfru Aalborg og mørk guldbarre med vennerne. Og dé var mange …

Som vennernes ven var Knuds storsind og generøsitet en vedblivende inspiration for alle, der kendte ham. Altid stod han klar til at træde til og gå gennem ild og vand for sine kære. Aldrig glemte han en fødselsdag, og for venner nær og fjern var det en unik oplevelse at modtage de kassettebånd med specielt optaget musik fra Studie 55, som han overbragte hver enkelt af dem.

Aldrig forsømte han at sende lykønskninger til nygifte i vennekredsen – ikke i form af kedelige standardtelegrammer men som elegante statstelegrammer på festblanket med blomster, blafrende Dannebrog og Rigsvåben.

Knud Ditlev Pedersen – Kilde: Grindstedarkivet

Med livsglæde som nådegave var livet til for at leves her og nu – ikke et spørgsmål om hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge. Aldrig veg Knud Ditlev tilbage fra at byde livet op til dans og forvandle selv de tungeste dansetrin til en flot og forrygende vals.

Som da han med et lunt glimt i øjet foreslog, at et omdiskuteret kunstværk på Torvet i Grindsted skulle skiftes ud med en nøgen kvinde med et lifligt glas med gyldne dråber i hånden. Som han sagde: Så længe, man kan kysse Jomfru Aalborg, skal man ikke være ked af det.

Eller da han ved et uheld engang blev låst inde på Restaurant Lygtens Øl- og Spirituslager sammen med sin elskede Jomfru Aalborg. Hvad der videre skete, har Knud med et smil på læben ladet fortone hen i det uvisse.

Efter et festligt lag hos gode venner i Grindsted og nok lettere selskabeligt overrislet følte han sig overbevist om, at skurken bag den famøse situation var familiefaderens fristende romfromage og ikke de små skarpe, der fulgte med kaffen.

Han var kendt for at samle på – ikke frimærker og mønter – men på side 9 piger, der dekorerede vægge og skabsdøre i hans lune stue. Også her turde den gamle kontormand fra Oehlenschlæger i Grindsted melde rent ud: ”Jeg elsker at kigge på kvinder – men jeg begærer dem ikke.”

Ansatte ved TCO, tv. Knud Ditlev Pedersen, Arne Pedersen, Johannes Oehlenschläger og Knud Rasmussen – Kilde: GrindstedArkivet

Da en journalist kun få uger før hans død spurgte ind til helbredet, var Knud klar i mælet:”Jeg går ikke og prakker folk mine sygdomme på. Så gider de jo ikke snakke med én i længden. Lad os snakke om noget sjovt.” 

Som en tidløs gentleman blev han set som en bohème og livsnyder med passion for litteratur, musik og teatrets verden. Han knyttede et årelangt og nært venskab med den kendte skuespillerinde Grethe Mogensen, der hvert år som en fast tradition sendte en stor Jomfru Aalborg til hans fødselsdag.

Knud gjorde sit for at videreformidle respekt og kærlighed til kunst og kultur i hverdagen. Var han i et festligt lag, yndede han at recitere – belæst som han var – store litterære klassikere og gelejde de unge ind i bøgernes univers. Én af de unge fra déngang, Niels Christian Steenholdt, omtaler ham på Grindsted Nostalgi som aristokrat, festlig og meget intellektuel:

”En stout mand som elskede at konversere med os unge – til tider var det lidt svært at følge ham, når han citerede Shakespeare, Kirkegaard m.fl.”

Allerede i 1931 som 16-årig debuterede Knud Ditlev som amatørskuespiller i en skolekomedie, og med dyb respekt for sin kunstneriske mètier skulle det blive til en livslang flirt med scenen og de skrå brædder.

Kirsten B. Jensen fortæller på Grindsted Nostalgi om sine oplevelser med Knud i 1966/67, hvor de begge er med til at spille amatørteater i Kjeld Abells skuespil Anna Sophie Hedvig: ”Greven var min far i stykket og kaldte mig længe derefter for sin datter. Et elskeligt menneske.”

Han er med i de gamle revyer, hvor han får smilene frem og latteren til at runge fra dét sekund, han viser sig på scenen.

Bymidten er det store samtaleemne i Grindsted med diskussioner og fyndord, der fyger over altaner og ligusterhæk. Jubelen vil ingen ende tage, når en lille forvirret mand med en helt speciel gangart trisser hen over scenen i sin klassiske mundering og gjalder sin replik – hans eneste replik – ud over en propfyldt sal: – Hvor er bymidten … ?

Eller når han sætter sig ved stamværtshusets bar på scenen som en melankolsk hverdagsdansker, der i tætte spirituståger og med uforlignelig mimik betroer sig til bartenderen. Knud er en sand mester i at spille beruset med en ordentlig bøhmand på. Fuldemandskomik af Guds nåde, der får publikum til at skrige af grin og taget til at lette.

Som andre fede klichéer i teatrets univers tør den om klovnen med tårer bag masken siges at være andet og mere end blot en tom kliche men bærer et gran af sandhed i sig.

Historien sletter sine spor, men fortællingen vil, at Knud Ditlev i de unge år sætter alt ind på at få opfyldt sine seriøse ambitioner om en fremtid på scenen som skuespiller, og i 1939 bliver han som 24-årig indkaldt for at aflægge prøve ved Det Kongelige Teater.

Adgangsbilletten til landets fornemste scene og kulturens højborg er indenfor rækkevidde, men i stedet skal det i fire årtier blive Knud Ditlev forundt at beskæftige sig med amatørteater – sit livs passion –  i Grindsted.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.