Sydbank Løbet 3. oktober 2020 forventes at blive afviklet

Foto: René Lind Gammelmark

Rigtig mange løb er blevet aflyst i foråret eller afviklet på en anderledes måde, hvor man har løbet sammen hver for sig.

Vi håber, at Grindsted Motion sammen med Sydbank kan afvikle årets Sydbank Løb på samme vis, som vi plejer lørdag den 3. oktober, siger formanden for motionsklubben Poul Lund Mikkelsen. Bruno Jochumsen har givet tilsagn om, at Sydbank igen i år vil være en af sponsorerne og stå klar med Rasmus Klump pandekager, når løberne kommer i mål.

Dog er det under betingelse af, at sundhedsmyndighedernes retningslinjer kan overholdes. Derfor har Grindsted Motion valgt at gå i gang med planlægningen af løbet. Alle hvis’erne giver jo nogle udfordringer. Eksempelvis skal der lejes telt og bestilles løbenumre, samtidig med at løbet risikerer at blive aflyst på grund af nye regler om forsamlinger, siger Poul Lund Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Klubben har dog valgt at tage ja-hatten på og bevare optimismen; man har endda valgt at udvide ruterne
Vi tror, at der er rigtig mange, som i foråret har haft nogle gode og positive oplevelser med at gå ture, da Danmark blev lukket ned. Derfor udvides årets Sydbank Løb med to gåruter, siger Poul og fortæller, at der med stor sandsynlighed nok ikke vil være mulighed for at gennemføre de meget populære fortræninger i august/september med start hos sponsorerne rundt i byen.

Poul slutter med at opfordre til, at man allerede nu får sat kryds i kalenderen til den 3. oktober, hvad enten man vil gå eller løbe.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.