Nyt gåfællesskab i Grindsted – Walkers dk Grindsted

Charlotte Jensen - Privatfoto

Et nyt gåfællesskab kaldet Walkers dk Grindsted har set dagens lys.

Det er Charlotte Jensen der er ambassadør for gåfællesskabet i Grindsted, der er sat i værk af Runners dk, der er et løbefællesskab som blandt andet også har en afdeling i Grindsted.

Om Walkers dk Grindsted

  • Gratis gåfællesskab for alle der ønsker at gå en tur
  • Der er intet krav til hvor meget du tidligere har gået
  • Der er plads til alle, uanset alder
  • Der er ikke krav om at man deltager i alle de ture der bliver oprettet i facebookgruppen    https://www.facebook.com/groups/walkersdkgrindsted/
  • Turene foregår på asfalt, på stier og i skovene

Charlotte Jensen fortæller til Netavisen Grindsted at her i starten vil turene som hun arrangerer blive med startsted på parkeringspladsen ved Engsøen (Morsbøl Skolevej), tidspunkterne kan du finde på facebook

På facebooksiden kan man melde sig ind i gruppen, der er oprettet for at alle der er medlem (det er gratis), selv kan oprette gåture, hvis man skulle få lyst til det. Den der opretter turene bestemmer selv hvor turen starter, hvor lang den er og hvilket tidspunkt turen starter.

Walkers dk Grindsted har mottoet “OP AF SOFAEN”, derfor opfordrer Charlotte Jensen da også alle til at byde ind med ture hvis man ønsker at få selskab på en gåtur, eller man kan tilmelde sig en af de ture der bliver slået op på facebook

Charlotte Jensen håber da også at man vil melde sig ind i gruppen og at man vil dele facebookgruppen i sit netværk, på facebook, på arbejdet, med sine venner mv. så gruppen kan vokse sig stor og der på den måde vil blive flere der går sammen i Danmark. 

Hvis man har spørgsmål er man velkommen til at skrive til hende på facebok.