Af Louis Bülow
For kun få måneder siden var Helge Engelbrecht travlt beskæftiget med sæsonens fire store frilufts-koncerter Sommersang i Mariehaven i Ansager og med at lægge sidste hånd på årets øvrige musikarrangementer. Dertil en omfattende forårsturne i 2021 med optræden i ikke færre end ni koncerthuse.
Ikke i sin vildeste fantasi havde Helge Engelbrecht forestillet sig en farlig og uvis dagligdag med desinficerende håndsprit, sterile næse- og mundbind, masker og forsamlingsforbud som tilhørende ingredienser.
Mange hundrede tusinde måtte gå i isolation og karantæne i et samfund i undtagelsestilstand – nærmest som i krigstid kunne vi ikke forlade vort hjem eller modtage besøg af familie, venner og bekendte.
Hvor vi fordrev tiden med at tjekke nyheder hver time og fyldt med alskens katastrofetanker satte os foran TV skærmen for at lytte til de seneste instrukser fra Mette Frederiksen og Søren Brostrøm. Og ellers fristede en ensom hverdag med den usynlige men livstruende fjende Covid-19 virus, der var lige i hælene på os. Dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned.
Men sådan var virkeligheden blevet, for den vár derude, Coronaen, og havde sendt vor hverdag til tælling. Som en farlig gæst gennemsyrede den alt i vort samfund, skabte paniske tilstande lige fra Skagen til Gedser, fra Dueodde til Blåvandshuk, og vendte op og ned på vort liv og vor tilværelse med uoverskuelige konsekvenser til følge.
Også for Helge Engelbrecht …
Midt i en legendarisk karriere med stadigt flere, der stiger om bord i hans musikalske univers, har han måttet aflyse sommerens fire store koncerter på Danmarks største udendørsscene i Mariehaven. Og midlertidigt har han måttet lukke såvel Ansager Musikhotel som spillestedet Vingaarden i Ansager – alt ligger stille og øde hen på grund af Corona-krise og forsamlingsforbud …
Men som han siger: Ingen skal have særlig ondt af mig. Hele branchen bløder.
Tillad alligevel en dybtfølt opfordring fra denne artikels forfatter til, at vi i taknemlighed over alt dét, han har givet os, slutter op om vor folkekære skjald og troubadour. På grund af Corona-krise og forsamlingsforbud er han uforskyldt havnet i økonomisk uføre med en truende finansiel ruin lige om hjørnet. Han har brug for hjælp for at sikre sit livsværk og MARIEHAVENS overlevelse.
Lad os bakke op om Helge Engelbrechts drøm om at sidde på en bænk i Mariehaven som 90-årig, høre musikken spille og have Rie, børn og børnebørn tæt omkring sig …
Med Helge Engelbrecht har vi fået noget så sjældent som en gudsbenådet troubadour, der færdes lige hjemmevant på de bonede gulve i mondæne koncertsale, til julekoncerter i danske kirker, til intim-koncerter på ydmyge spillesteder som til hyggestund og kaffeslabberas derhjemme.
Kilde: Louis Bülow
Et varmt og prunkløst menneske med et fast håndtryk, fine menneskelige kvaliteter og hjerte og sjæl med hele vejen. En ildsjæl på fornavn med Grindsted, hat med de store og på bajer med bumsen.
Kilde: Louis Bülow
Kilde: Louis Bülow
På sin rejse mod Big Showbusiness har Helge aldrig glemt de idealer, han tog med sig fra de unge år på Vejlevej i Grindsted. Socialt engagement og samfundssind er stadig at finde som stærke farver på paletten, og uden at lefle har han værnet om de svageste i samfundet og sået livsmod og livslyst omkring sig, ikke mindst der, hvor livet gør ondt …
Broderen Bo Engelbrecht, der også blev klædt godt på hjemmefra med et poetisk sind og en lyrisk åre, gjorde i 1990’erne Vedelsborg Spisehus i Vejle til meget mere end blot et spisested. Selv den dag i dag forbindes hans navn med Vedelsborg som en kreativ kulturoase i Vejle.
Imidlertid måtte Bo med tiltagende sygdomsproblemer opgive restauratørbranchen og sagde ja til at flytte til Ansager hos Rie og Helge. Nærmest som et værn mod livets fortrædeligheder – med datteren Helenas ord:”Når livet kæntrede for ham, søgte han til sin storebror, Helge, i Ansager.”
Her gik han til hånde i Mariehaven og fandt sin rolle som den allestedsnærværende pladsmand, som han yndede at kalde sig. Bo Engelbrecht døde i januar 2012, 56 år gammel.
Engang midt i 1990’erne spurgte Helge Engelbrecht sin mor Grethe, der dengang havde rundet de 73 år, om hun måske kunne tænke sig at flytte til Ansager. Enden på det hele blev, at Grethe Engelbrecht efter syv årtier i Grindsted flyttede ind i aftægtshuset ved siden af Rie og Helge.
Her kunne hun fortsætte sit kunstneriske virke fra Grindsted som anerkendt forfatter, digter, billedkunstner og foredragsholder, og i sit livs efterår skulle hun få et langt og rigt otium. Hun sov stille ind den 16. december 2009, omgivet af sine kære, 87 år gammel.
Når Helge Engelbrecht møder mennesker i nød, hører man bogstaveligt talt hjertet banke. Som han her fortæller i sangen Så længe himlen er blå:
Bag de tabte horisonters land,
vinker bjerge, vi kan nå.
Som havets spejl, et strejf af evigheden,
Så længe himlen er blå.
Vi vil synge sange for de mange,
værne om de svage og de små.
Ingen hèr på jord skal være bange,
så længe himlen er blå.
Da han engang i et interview blev spurgt om sin bedste publikumsoplevelse nogensinde, var det ikke Dansk Melodi Grand Prix i 1982, han nævnte, hvor han ellers bragede igennem med sit første Grand Prix-hit med Fenders Det´ Løgn. Han fremhævede heller ikke det store Melodi Grand Prix i 1987, hvor han suverænt vandt med En lille melodi, eller de senere års store TV-successer Sommersang i Mariehaven.
I stedet valgte Helge at sætte fokus på dengang, han blev bedt om at spille til en næsten 60-årig kræftpatients sidste fødselsdag, hvor den nærmeste familie – kone, tre børn, to børnebørn og et par
gode kammerater – var samlet for at sige farvel:”Det var en stor men også svær og betydningsfuld opgave. Sådan har der været mange stunder, der har bidt sig fast.”
Eller dengang en ung, retarderet mand uden noget sprog vovede sig op på scenen under en friluftskoncert i Mariehaven for at omfavne Helge Engelbrecht midt i en sang:”Det blev så til et kram af de særlige. Pludselig stod tiden stille og fortalte også mig om mit eget liv, om det at være menneske og være tilstede for andre …”
Over det ganske land er der i årenes løb blevet lettet på hatten, kippet med flaget og truttet i trompeten for vor skjald, tekstforfatter og komponist, der eftterhånden er blevet dansk folkeeje. Med dyb respekt for sin kunstneriske mètier har han for tid og evighed skrevet sig ind i dansk musiks historiske annaler og sikret berømmelsen for eftertiden.
I dag står Helge Engelbrecht midt i en legendarisk karriere, og vingesuset fra hans musik får bogstaveligt talt englene til at synge og alle andre til at nikke med, når han optræder til koncerter, festivaller, Sommersang i Mariehaven og turneer til koncerthuse over hele landet.
Som en af musikkens ældre statsmænd har han været med så længe, at hans musikalske rejseeventyr er blevet en metafor for livets visdom, indsigt og kvalitet. Stadigt flere stiger om bord i hans musikalske univers, hvor han bygger de smukkeste broer mellem mennesker. På tværs af generationer, uafhængigt af modeluner og tidens tendenser.
Med musikken som trofast følgesvend og rejsekammerat ser Helge Engelbrecht frem til sin vandring mod de højeste bakkedrag i håb om endnu mere udsigt og indsigt:
”– Jeg drømmer om at få lov til at blive gammel – gerne svimlende gammel – og forblive rask og rørig, billedligt talt bestige bjerge og finde nye horisonter. Og jeg drømmer om at sidde på en bænk i Mariehaven som 90-årig, høre musikken spille fint og godt og have min kone og mine børn og børnebørn tæt omkring mig præcis som i dag …”
Måtte hans drøm blive til virkelighed …
Kilde: Louis Bülow
