MAGION får skiftet lamperne ud i DJS Arena

Sådan ser de nye lamper ud - Foto: René Lind Gammelmark

Da MAGION blev indviet for godt 8 år siden var lamperne i DJS Arena med almindelige lysstofrør. Efter så mange års brug er rørene begyndt at springe, hvilket betyder at man skal have en lift ind i arenaen for at skifte dem. I stedet for at skifte alle rørerne, har MAGION valgt at skifte alle lamper til de mere miljørigtige LED lys, hvilket er en gevinst for både økonomien og miljøet.

Henrik Steen-Andersen fortæller til Netavisen Grindsted at den man indenfor to et halvt år har tjent udgiften til udskiftningen ind på sparet strømforbrug.

Mandag var elektrikere fra el-installatør Finn Lauridsen i Grindsted i fuld gang med udskiftning af de 108 lamper.

Henrik Steen-Andersen fortæller endvidere at lamperne i Hal 3 senere vil blive skiftet ud til LED Lamper.

Elektrikere fra El-installatør Finn Lauridsen gør klar til opsætning af de nye LED lamper – Foto: René Lind Gammelmark