Fårene på Museumscenter Karensminde skal klippes

Hans Peter Festersen klipper et får - Foto: Bent Nielsen, Karensmindes Venner

Den 7. og 8. juli fra kl. 10 til 16 er der igen forskellige aktiviteter.

På Museumscenter Karensminde er det på høje tid at fårene får klippet den tykke uldvams af. Fårene klippes omkring kl. 11.30 og kl. 13.30 begge dage. I gamle dage havde man mange får på gårdene, og de blev klippet to gange om året. Sommerklipningen fandt gerne sted i begyndelsen af juni måned og fandt sted med håndsaks skriver museet i en pressemeddelelse.

På gårdspladsen på Karensminde sidder spindepigerne parat til at spinde ulden til garn, og rokkens hjul snurrer flittigt. Engang kunne folk i de vestjyske hedeegne tjene mange penge ved at strikke strømper til salg. En stor del af varer, de strikkede, blev gerne filtet, inden de blev solgt til hosekræmmeren. Det vil desuden blive demonstreret, hvordan man kan farve garn med farve fra planter.

På Karensminde er der mange aktiviteter for hele familien. Tag ned til åen eller op i skoven og gå en tur. Besøg vores historiske køkkenhave og forevisningsmark og kom nær gårdens mange dyr. Oplev naturområdet omkring Museumsgården på en af vores hyggelige hestevognsture.

Hver tirsdag i juli afrundes dagen fra ca. kl. 16-18 med en smuk hestevognstur. Under turen fortælles der om det kulturhistoriske landskab. Det er muligt at tilkøbe aftensmad efter endt tur.

Hestevognsturen kræver tilmelding enten på museet@billund.dk, tlf: 7972 7490 eller på dagen ude på museumsgården. Tilmelding er senest kl. 12 på selve dagen.

Pris for hestevognstur:      

Voksne 75 kr. (125 kr. m. spisning)

Børn 30 kr. (75kr. m. spisning)

Yderligere information: www.billundmuseum.dk
Følg museet på facebook.com/billundkommunesmuseer

Praktiske informationer:

Tilmelding til dette arrangement er ikke nødvendig.

Tid: 7. juli og 8. juli 2020, kl. 10-16

Sted: Museumscenter Karensminde, Morsbølvej 102, 7200 Grindsted

Entré: 40 kr.

Arrangør: Billund Kommunes Museer og Karensmindes Venner

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.